Ulykkelig.
Det er det mest rammende ord til at beskrive sagen om den 16-årige Mathias Baadsgaard Lund, der i januar 2016 døde af meningitis efter at være blevet behandlet på Børne- og Ungeafdelingen på Herlev Hospital.
Nu er sagen afgjort. Den læge, der var hovedansvarlig for behandlingen af drengen på Herlev Hospital, har erklæret sig skyldig i grov forsømmelse. Med sin erklæring accepterer lægen anklagerens krav om bødestraf på 5.000 kroner.
Sagen om Mathias Baadsgaard Lund var et af tre tilfælde, hvor store drenge døde af meningitis inden for godt et år, og sagerne har vakt stor opmærksomhed i medierne. I sagen om Mathias Baadsgaard Lund har Styrelsen for Patientsikkerhed, Patienterstatningen og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kritiseret behandlingen af drengen. Den 24. januar i år blev en akutlæge og to læger på Herlev Hospital således tildelt kritik med indskærpelse for at have handlet »væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard«.
Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing siger i en kort skriftlig kommentar til sagen:
»Det er en dybt ulykkelig og alvorlig sag, som nu er blevet afsluttet. Region Hovedstaden har i forløbet gennemgået deres meningitisberedskab. Det peger på, at der bliver draget læring af sagen. Åbenhed og læring er centralt for at undgå lignende tilfælde i fremtiden«.
Morten Freil, direktør i Danske Patienter, vil ikke kommentere den konkrete sag, men han siger, at målet for langt de fleste patienter og pårørende vil være læring frem for straf og sanktioner.
»Men når det er sagt, skal der være mulighed for sanktioner i de tilfælde, hvor der er tale om grov forsømmelighed. Det skal selvfølgelig stoppes«, siger han og tilføjer.
»Det er vigtigt, at der er åbenhed og tillid i sundhedsvæsenet, hvis sundhedspersonalet skal kunne lære af deres fejl. Det er meget vigtigt, at man tør være åben om de fejl, man begår, ellers kan man ikke lære af dem«.
Morten Freil mener dog, at der »nærmest er blevet skabt et billede af«, at man som sundhedsansat risikerer politianmeldelse, bare fordi man har dårlige arbejdsforhold, man ikke kan nå sit arbejde, eller der er så mange krav til journalisering.
»Der mangler proportioner i debatten, og vi er noget kede af den debat, der har været om tilsyn, defensiv medicin og så videre. Der er cirka 40 politianmeldelser af sundhedspersoner årligt, og det er forsvindende få i forhold til antallet af sundhedsansatte og antallet af procedurer. Så risikoen er altså ikke så stor«, siger Morten Freil.
Kritik af nulfejlskultur blandt læger
Ifølge anklageskriftet, som Ugeskrift for Læger har fået aktindsigt i, undlod lægen »at iværksætte relevant og nødvendig akut behandling« af Mathias Baadsgaard Lund mod meningokoksygdom i det cirka tre timer lange forløb den 4. januar 2016 fra klokken cirka 03 til klokken 06, selv om lægen på baggrund af drengens sygehistorik, symptomer og kliniske fund burde have fået mistanke om meningokoksygdom.
Mathias Baadsgaard Lund havde blandt andet høj feber og petekkier. En sygeplejerske foreslog lægen at tage en prøve for at udelukke smitsom meningitis, men det valgte lægen ikke at gøre. Lægen mistænkte i første omgang Henoch-Schønleins sygdom og ikke meningitis.
Først klokken 06.35 blev Mathias Baadsgaard Lund behandlet med anitibiotika. Han døde samme dag klokken 17.44.
Mathias Baadsgaard Lunds forældre har kritiseret behandlingen af deres søn og har påpeget, at det efter deres mening er »lægernes nulfejlskultur« – den manglende åbenhed og accept af fejl blandt læger – der var medvirkende til at koste deres søn livet.
Forældrene har også kritiseret de involverede lægers ageren på det dialogmøde, de var indkaldt til en måned efter deres søns død. På mødet viste lægerne efter forældrenes mening ingen vilje til at erkende fejl i behandlingen og til at lære af fejlene.
Efter de tre meningitisdødsfald har Region Hovedstaden iværksat flere tiltag for at forbedre behandlingen af meningitis.
Senioranklager Rasmus Kim Petersen fra Københavns Vestegns Politi kalder det over for DR »en tragisk sag« og siger om strafniveauet, at »der ikke bag lægens handlinger har været nogen ond vilje eller ond hensigt«.
DR har været i kontakt med den pågældende læges advokat, der oplyser, at lægen ingen bemærkninger har til afgørelsen.
LÆS OGSÅ:
Far til dreng, der døde af meningitis: Støt de læger, der tør tale om deres fejl
Læge tiltalt for grov forsømmelse i sag om meningitisdødsfald
Lægeforeningen: »Vi skal lære af fejl i fællesskab – ikke straffe enkeltpersoner«
Fakta
Anklagemyndighedentiltalte tidligere i år lægen for at have overtrådt Autorisationslovens §75:
»En autoriseret sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller fængsel i indtil fire måneder«.
Retten i Glostrup oplyser, at tiltalen er trukket tilbage.
Fakta
Anklagemyndighedentiltalte tidligere i år lægen for at have overtrådt Autorisationslovens §75:
»En autoriseret sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller fængsel i indtil fire måneder«.
Retten i Glostrup oplyser, at tiltalen er trukket tilbage.
Lægen, der var tiltalt for grov forsømmelse i en meningitissag fra 2016, har erklæret sig skyldig. Andreas Rudkjøbing lægger op til åbenhed og læring for at undgå fremtidige sager.