Der er løbet meget vand i åen, siden den britiske fysiolog Ernest Starling i 1905 foreslog betegnelsen ”hormon” for den storfamilie af bioaktive stoffer, som udsondres fra kirtelceller og føres med blodet frem til deres målorgan. Da Starling døde 22 år senere, var endokrinologien et fag i vækst, men selvom der var travlt ved buretterne i alverdens hormonlaboratorier, var teknologierne primitive og den kliniske relevans fortsat beskeden.
Allerede 1800-tallets store fysiologer havde eksperimenteret med virkningen af forskellige kirtelekstrakter, og den farverige forsker Charles-Éduard Brown-Sequard fra Collège de France havde i 1880’erne prøvet at forynge sig selv ved daglige injektioner med knuste testikler fra forsøgsdyr. Resultatet var glimrende, kunne den aldrende professor i 1889 rapportere i The Lancet. Han var i vigør som aldrig før.
Organoterapien blev et lukrativt marked, og også de tidlige danske lægemiddelfabrikker gjorde gode forretninger med ekstrakter udvundet af kirtler fra slagtekvæg. Det gjaldt ikke mindst Løvens kemiske Fabrik, som havde stor succes med sin store portefølje af kønshormonpræparater til behandling af så forskellige tilstande som menopausegener, rejsningsbesvær og forårstræthed.
Insulineventyret
Det var dog først i de tidlige 1920’ere, at det helt store gennembrud kom. Den unge læge Fred Banting var lidt tilfældigt blevet ansat som sommervikar på University of Toronto, og det førte til en række intense forsøg på at fremstille ekstrakter af forsøgshundes bugspytkirtler – uden forurening fra kirtlens altnedbrydende fordøjelsesenzymer.
Eksperimenterne kuldsejlede igen og igen, men med ungdommeligt gåpåmod (og god hjælp fra stud.med. Charles Best) stod han til sidst med opskriften på et præparat, som forvandlede diabetes fra den sikre død til en behandlelig kronisk lidelse. Sammen med sin chef John Macleod modtog Banting Nobelprisen i 1923. Unge Best måtte tage til takke med et anerkendende nik.
Resten er historie, som man siger. Den danske fysiolog August Krogh var som altid rette mand på rette sted, og snart meldte også danske virksomheder sig ind i det internationale insulineventyr. Det blev den spæde begyndelse til Novo Nordisk A/S, som i dag er dominerende på verdensmarkedet.
I forårsnummeret af Bibliotek for Læger fejrer vi 100-året for opdagelsen af insulin med et helt temanummer om hormoner – fra p-piller til anabole steroider, fra medicinsk kastration til avanceret molekylærforskning, som ville få Starling og Brown-Sequard til at spærre øjnene op.
Vi ønsker jer god læselyst i de gamle Bibliotek.
Bibliotek for Læger er verdens ældste, endnu eksisterende lægetidsskrift. Det har været på gaden siden 1809 og fungerer i dag som ugeskriftets humanistiske lillesøster med fokus på sundhedens historie, kultur og etik. Tidsskriftet udkommer fire gange årligt.
Du kan tegne abonnement via www.læger.dk. Der ydes rabat til studerende.
Bibliotek for Læger er verdens ældste, endnu eksisterende lægetidsskrift. Det har været på gaden siden 1809 og fungerer i dag som ugeskriftets humanistiske lillesøster med fokus på sundhedens historie, kultur og etik. Tidsskriftet udkommer fire gange årligt.
Du kan tegne abonnement via www.læger.dk. Der ydes rabat til studerende.
Bibliotek for Læger er verdens ældste, endnu eksisterende lægetidsskrift. Det har været på gaden siden 1809 og fungerer i dag som ugeskriftets humanistiske lillesøster med fokus på sundhedens historie, kultur og etik. Tidsskriftet udkommer fire gange årligt.