Overlæge Benedicte Dahlerup fik i midten af december skarp kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn for behandlingen af Carina Melchior, der blev landskendt gennem tv-udsendelsen "Pigen, der ikke ville dø".
Men afgørelsen i nævnet er baseret på forkerte oplysninger, mener Benedicte Dahlerup, der sammen med sin advokat Hanne Rahbæk nu vil bede Folketingets Ombudsmand om at vurdere sagen.
”Vi mener, at dele af afgørelsen hviler på forkerte oplysninger, og det vil vi gerne have Ombudsmanden til at vurdere. Hvis han mener, at der er sket grovere fejl i sagsbehandlingen, så kan sagen blive genoptaget i Sundhedsvæsenet Disciplinærnævn,” siger Hanne Rahbæk, der udtaler sig på vegne af Benedicte Dahlerup.
<p class="para para_Citat_navn">Hanne Rahbæk, advokat for overlæge Benedicte Dahlerup</p>
Mens Aarhus Universitetshospital - hvor behandlingen af Carina Melchior foregik i 2011 – efter afgørelsen fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn meldte ud, at nævnet ”har været meget grundig i denne sag” og at afgørelsen satte punktum i Carina-sagen, så ser Benedicte Dahlerup og hendes advokat det helt anderledes.
”Der er flere ting i sagsbehandlingen, som vi mener, skulle have været foregået på en anden måde. Det handler bl.a. om, den måde spørgsmålene er formuleret på til Retslægerådet, og den partshøring, som Benedicte Dahlerup gennemgik i sagen. Det vil vi gerne have Ombudsmanden til at vurdere,” siger Hanne Rahbæk, der ikke nærmere vil uddybe kritikken af sagsbehandlingen.
Afgørelsen i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn bygger bl.a. på en udtalelse fra Retslægerådet.
Det kommer ifølge advokaten til at tage adskillige måneder, før Folketingets Ombudsmand har vurderet sagen.
<p>Kritikken af overlæge Benedicte Dahlerup er baseret på forkerte oplysninger, mener hun, og nu skal Folketingets Ombudsmand vurdere sagen. Målet er at få genoptaget sagen, siger Benedicte Dahlerups advokat.</p>