“Asylpraktikken var en gevinst – men for kort”

På et gebrokkent, men forståeligt dansk forklarer asylansøger Asadulla Shujazada, hvordan hans afsluttede praktikforløb som læge på Regionshospitalet Randers hjalp ham med at holde modet oppe, når livet som asylansøger i Danmark var svært.

“Det er meget bedre at være i praktik end at være på asylcentret. Det er rart at komme ud blandt ,normale' folk, lære noget og samtidigt lave det, man holder af rent fagligt”, siger Asadulla Shujazada.

Han er uddannet kirurg, er flygtet fra Ukraine og har været i praktik på det organkirurgiske område: Kirurgisk Center på Regionshospitalet Randers. Da Ugeskrift for Læger interviewede Asadulla Shujazada i januar var hans ansøgning om asyl blevet afvist med udvisning til efteråret. Men da han nægtede at skrive under på afslaget, blev han fra begyndelsen af februar tilbageholdt af politiet og den 18. februar sendt tilbage til Ukraine øjeblikkeligt.

“Hospitaler har et ansvar for integrationen”

I Danmark oplever Lægeforeningen, at flere flygtninge har baggrund som læger, og opfordrede i september 2015 til, at flygtningelæger skulle integreres bedre. Med det in mente mener Lars Maagaard Andersen, ledende overlæge på den kirurgiske afdeling i Randers, at praktikforløbet med Asadulla Shujazada har været en succes.

Det er nemlig ikke kun Asadullah Shujazada, der har fået gavn af praktikken. Hospitalet i Randers har også haft gavn af ham.

“Hospitalet får ikke nogen her og nu-gevinst ud af det. Men på sigt kan vi måske få en masse goodwill, og så bliver vores omdømme bedre. Og så får vi måske flere ansøgere til de stillinger, vi slår op. Og så får vi bedre medarbejdere. Og personligt så kan jeg jo få en rigtig god, fremtidig kollega”, siger Lars Maagaard Andersen.

“Hvis en virksomhed har mulighed for at have en asylansøger i praktik, giver det kun mening. Hospitaler er store virksomheder, så vi har efter min mening et stort ansvar for at deltage i integrationen af landets asylansøgere, og vi bliver nødt til at have vores asylansøgere ud blandt almindelige mennesker”, siger han og fortæller, at han ville ønske, at han også selv fik tilbudt praktik, hvis han var i Asadullas Shujazada sted.

Asylpraktik kræver ikke mere tid

Ifølge Lars Maagaard Andersen kræver en asylpraktikant ikke mere af de ansattes arbejdstid end en medicinstuderende. Den medicinstuderende skal have mere faglig læring, hvor asylpraktikanten i stedet skal have mere sproglig læring, forklarer han.

“Asadulla Shujazada har øvet sig i at tale dansk med patienterne. Det nytter jo ikke, hvis en læge i Danmark ikke kan tale dansk. Derudover har han også fået en faglig tilknytning til det danske sundhedsvæsen, som er vigtig, hvis han senere vil søge autorisation som læge i Danmark”, siger han.

Asadulla Shujazada nikker og forklarer selv, at praktikken har lært ham noget om, hvordan der er meget flad ledelsesstruktur på de danske hospitaler i forhold til i Ukraine. Han har også lært, at de fleste operationer bliver lavet med kikkertkirurgi i Danmark, hvor det i Ukraine stort set kun er åbne operationer. I Ukraine arbejdede Asadulla Shujazada mest med traumekirurgi som følge af skudepisoder.

For kort praktik er et problem

Desværre er det generelt et problem, at der ikke er mulighed for lang nok praktik, mener Lars Maagaard Andersen.

“Det giver slet ikke mening, at Asadulla Shujazada kun kan være i praktik i 26 uger. Eller, det ville det gøre, hvis så bare sagsbehandlingstiden maksimalt tog 26 uger også, men det er bare ikke tilfældet”, siger han.

Det var i sin tid Asylcenter Vesthimmerland, hvor Asadulla Shujazada er indkvarteret i Randers, der kontaktede hospitalet for at høre om mulighederne for at tage Asadulla Shujazada i praktik. Også asylcentret oplever, at det er et problem, at asylansøgerne ikke kan være længere tid i praktik, fordi det hjælper dem med at falde til.

Asylcentret fortæller, at de efterhånden har flere og flere universitetsuddannede, der har brug for relevante praktikpladser for at falde ordentligt til.

Asadulla Shujazada mener selv, at det har været lettere at lære dansk, fordi han har haft motivationen for at arbejde som læge. Og en af forudsætningerne for at kunne arbejde som læge er at kunne tale dansk med patienterne.

“Jeg har jo været med rundt med både Lars, men en masse andre kollegaer. Det har både været rart at have kollegaer med samme interesse for faget, og så har det været lærerigt rent sprogligt”, siger han.