Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

Af chefkonsulent Liselotte Grønvald og stud.polit Rud Faden

Antallet af praksishandler steg i 2011 og goodwillprocenten falder igen.

Goodwill kan betragtes som den merværdi, en klinik har i forhold til værdien af de enkelte dele, klinikken udgøres af. Beløbet betales, fordi man overtager en klinik, der giver adgang til en potentiel og forudsigelig indtjening. Normalt vil det tage en årrække at oparbejde samme indtægtsgrundlag ved at starte en lægepraksis op fra grunden uden tilmeldte patienter, som nogle læger gør, hvis de får tildelt en såkaldt »nul-praksis« fra regionen.

Hvorfor betales der goodwill?

De praktiserende læger har kollegialt, i form af vedtægtsbestemmelser, fastsat et loft over goodwill. Det betyder, at praktiserende læger maksimalt kan handle deres praksis til en pris beregnet som gennemsnittet af de tre sidste års omsætning tillagt 36 pct.

PLO´s bestyrelse har besluttet, at der én gang om året - gennem en artikel i Ugeskriftet - kan offentliggøres tal på landsniveau og på regionsniveau. Herudover vil der ikke blive lavet opgørelser. I denne artikel offentliggøres derfor resultatet af opgørelsen af goodwill ved salg af praksis for 2011.

Antallet af handler er fortsat højt.

I 2011 blev der gennemført 212 handler. Det fremgår af Tabel 1, at der i perioden fra 2003 til i dag er blevet handlet mellem 127 og 212 praksis årligt. I perioden har antallet af handler hvert år været stigende så det nåede et maksimum i 2011 på 212.

I den videre analyse er ikke medtaget handler med anpartsselskaber, da disse handler prissættes på en helt særlig måde. Der er 1-8 af disse handler årligt. Det samme gælder handler, hvor der er tale om nul goodwill pga. de særlige regler for familiehandler. Disse handler udgør 1-4 hvert år. Andre egentlige handler til nul er medtaget i landsgennemsnittet, men ikke i de regionale opgørelser.

Det fremgår af tabel 1, at der i 2011 blev handlet 30 delepraksis. Af figur 1 ses det, at ca. 14 pct. af de handler, der har fundet sted, skete i forbindelse med etablering eller salg af delepraksis.

41 pct. af handlerne vedrørte i 2011 solopraksis, mens salg af kompagniskabspraksis udgjorde den største andel med ca. 43 pct. Andelen af handler med kompagniskabspraksis har været stigende siden 2007, men er faldet i 2011.

Det fremgår af tabel 2, at den gennemsnitlige goodwillprocent var 49 pct. i 2011. Goodwillprocenten har været faldene fra 2003 til 2011.

Der var en mindre stigning i goodwillprocenten fra 2009 til 2011, men fra 2010 til 2011 faldt goodwillprocenten igen fra 53,9 pct. til 48,7 pct. Antallet af nulhandler har ligeledes været stigende og nåede således i 2011 det hidtil højeste antal med 54 nulhandler, mod kun 5 nulhandler i 2003. Nulhandler kan opstå i forskellige situationer, f.eks. ved lukning af praksis eller ved overtagelse i kompagniskabsprakis.

Den geografiske variation

Der er fortsat praksis, der handles til fuld pris, omtalt som »max handler«, men betydelig færre end i 2003 hvor der var 17. I 2011 er der kun én max handel i Region Midtjylland. I de øvrige regioner blev der ikke registreret nogen max handler, jf. tabel 3.

Der er stor variation i den gennemsnitlige goodwillprocent på tværs af regionerne, hvor den største goodwillprocent på ca. 75 pct. opnås i Region Midtjylland, mens den laveste på ca. 41 pct. opnås i Region Nordjylland.

Se pdf-fil

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
226455
0 likes
Read time
3