Ansatte speciallæger godt for kvaliteten i akutmodtagelser

En ny dansk undersøgelse har målt risikoen for at dø inden for syv dage på fem forskellige slags akutmodtagelser. Det er den første af sin art. Undersøgelsen er et led i en ph.d.-afhandling, som endnu ikke er færdig. Men dens forfatter, Anders Møllekær, der er tilknyttet Center for Akutforskning på Aarhus Universitet, løfter sløret for de foreløbige – ikke validerede, understreger han – resultater.

»Organiseringen af akutmodtagelserne er et område, hvor der er mange holdninger, men forbavsende lidt viden om, hvad der betyder noget for patienterne. Derfor undersøger vi betydningen af en lang række organisatoriske faktorer, blandt andet sammenligner vi akutmodtagelser, der ikke har speciallæger ansat, med akutmodtagelser, der har speciallæger ansat. Og det har vist sig, at patienter, der har besøgt en akutmodtagelse, der har speciallæger ansat, har en reduceret risiko for død inden for syv dage, efter de har forladt akutmodtagelsen«.

Det er den ene hovedpointe i undersøgelsen.

»Vores anden hovedpointe er, at hvis akutmodtagelsen har speciallæger ansat og de samtidig har stor mulighed for selv at træffe beslutninger om diagnostiske undersøgelser og hvilke indledende behandlinger, der skal foretages, så ser det ud til yderligere at sænke risikoen for død inden for syv dage. Den kombination ser med andre ord ud til at være den bedste«, siger Anders Møllekær.

Ingen anbefaling fra Sundhedsstyrelsen

Det er første gang, det er undersøgt, hvordan organiseringen i akutmodtagelserne påvirker patient outcome, oplyser Anders Møllekær.

»Da Sundhedsstyrelsen i 2007 kom med sin rapport med anbefalinger om store fælles akutmodtagelser, var målet, at kvaliteten skulle øges. Men der stod ikke i rapporten noget konkret om, hvordan de nye akutmodtagelser skulle organiseres for at opnå en højere kvalitet. Man har givet de 21 akutmodtagelser lov til at organisere sig mere eller mindre som de har lyst til, uden at man har kunnet sætte spørgsmålstegn ved det. Det nye i vores undersøgelse er, at vi faktisk viser, at der er en forskel«, siger Anders Møllekær.

Undersøgelsen har sammenlignet patientforløb på fem akutafdelinger i Region Midtjylland. Den fandt sted i 2013. Dengang repræsenterede de ifølge Anders Møllekær et perfekt forskningsområde, fordi de var organiseret på forskellige måder.

Der var f.eks. en akutmodtagelse, der udelukkende benyttede sig af speciallæger fra andre afdelinger, og en, der primært havde speciallæger ansat. Han understreger, at undersøgelsen ikke direkte sammenligner akutmodtagelserne.

Infektion, kredsløbs- og åndedrætssygdom

Undersøgelsen har set på gruppen af patienter, der har besøgt en af akutafdelingerne. Den har kombineret kliniske data såsom triagegrad, (et mål for hvor alvorligt syge patienterne er ved ankomst), diagnose, alder og køn fra den elektroniske patientjournal med organisatoriske data, indsamlet via interview med hospitalsledelser, afdelingsledelser, læger, sygeplejersker samt sekretærer.

Visse symptomer har vist sig særligt risikofyldte, siger Anders Møllekær:

»Præliminære data indikerer, at de kliniske faktorer, der øger risikoen for død inden for syv dage er: høj triagescore, om patienten har en kredsløbssygdom, åndedrætssygdom eller infektion«.

Hvad skyldes det – har lægerne overset noget hos patienterne eller hvad?

»Godt spørgsmål, men vi ved det ikke endnu. De kan være døde, fordi man har overset noget i akutmodtagelsen, men de kan også være døde af helt andre årsager, der ikke har noget med akutmodtagelsen at gøre. Det skal vi mere i detaljen med«.

Men akutmodtagelser med ansatte speciallæger med ret stor autonomi har altså lavere dødelighed.

Anders Møllekær vil ikke sætte tal på, hvor meget lavere.

»Det er foreløbige tal, og vi skal arbejde videre med data, før vi melder de endelige tal ud. Men der er helt klart en tendens til, at sandsynligheden for at dø er reduceret ved en bestemt organisationsform. Det er nyt. Denne sammenhæng har man aldrig før kunnet vise«.

Hvad er forklaringen på at kombination - ansatte speciallæger og ret høj autonomi - er bedst?

»Mange læger mener, at det vigtigste er kompetencen, og hvis lægen ikke har den, så er det lige meget. Men vores studie viser, at der også er andre ting, der betyder noget. Især når vi taler akutmodtagelser, der har ansat speciallæger, vs. akutmodtagelser, der ikke har. Det er klart, at speciallægerne har et højt kompetenceniveau. Men en anden del af forklaringen er, at hvis man har speciallæger ansat, så er de vant til at arbejde sammen. De kender hinanden og har en fælles forståelse for, hvordan man arbejder, og de kender hinandens kompetencer, samt hvordan man prioriterer opgaverne. Denne tendens har vi set i en række udenlandske studier på hospitalsniveau, hvor der også har vist en reduktion i dødeligheden«.

_{Han tilføjer:}

»Med en ret høj grad af autonomi kan de træffe beslutninger om, hvordan man skal gå i gang med at diagnosticere, hvilke prøver der skal tages, og eventuelt indlede behandlingen. Det betyder ikke, at de bare kan gøre, hvad de vil. Det vil ofte være aftalt med de andre afdelinger, hvor meget de må. I modsætning til de ikkedecentraliserede akutmodtagelser, hvor lægen skal op i systemet og få lov af en speciallæge eller overlæge fra en anden afdeling, før han eller hun begynder nogle undersøgelser eller lignende«.

Anders Møllekær understreger, at undersøgelsen ikke har beskæftiget sig med, hvilken type speciallæger der er ansat. Den forholder sig dermed ikke til spørgsmålet om et akutmedicinsk speciale eller ej.

De 21 akutmodtagelser i dag udgør et broget landskab. Meget få har slet ikke speciallæger ansat. Men antallet af speciallæger varierer, og deres samarbejde med de andre specialer – herunder hvor meget autonomi de har – er lagt meget forskelligt an.

Center for Akutforskning, Aarhus Universitet, og ICOA Interdisciplinary Center for Organizational Architecture er tilknyttet projektet.

Læs også Replikken: Er der et alternativ til akutspecialet?

Læs også: Akutmodtagelserne kan ikke fylde vagterne

Læs også: Sundhedsministeren positiv over for et akutmedicinsk speciale