Ledige stillinger på hospitalerne i Region Nordjylland vil resten af året forblive ubesatte. Det sker ifølge regionsrådsformand Ulla Astman (S) i forsøget på at hente en del af regionens underskud på dette års budget på 115 mio. kr.
”Vi indfører et kvalificeret ansættelsestop resten af året. Det betyder, at afdelingerne ikke bare blindt skal slå stillinger op, og hver eneste gang en ledig stilling skal besættes, skal det være afdelingsledelsen og ledelsen derover, det skal tage stilling til, om ansættelse er nødvendig,” siger Ulla Astman.
Præcis hvor meget ansættelsesstoppet vil kunne skære af underskuddet vil regionsformanden ikke vurdere, men sammen med andre forslag til besparelser skal regionspolitikerne den 8. juni tage endelig og mere præcis stilling til, hvordan det store underskud skal dækkes.
”Jeg har ikke tidligere set et så stort underskud på 115 mio. kr. i min tid som regionsformand, men jeg håber, at vi kan klare det uden afskedigelser,” siger hun.
Underskuddet var oprindeligt sat til 75 mio. kr. men blev forhøjet til 115 mio. kr. for nylig bl.a. på grund af stigende udgifter til hospitalsmedicin.
<p class="para para_Citat_navn">Ulla Astman (S), formand for Region Nordjylland</p>
Flere besaprelser venter i 2016
Udover underskuddet i år, venter besparelser på yderligere 250 mio. kr. i 2016. Derfor har politikerne sat administrationen til at lave et sparekatalog, som skal ligge klar til budget-planlægningen i august.
”Det ser ud til, at der kommer en snæver økonomiaftale, så derfor skal vi selv finde pengene, og hvis vi også vil have fremdrift på nogle områder, er vi nødt til at tænke det ind. Det betyder ikke, at der nødvendigvis skal spares for 250 mio. kr., men vi skal hele tiden tænke i, om vi kan gøre tingene anderledes. Er der eksempelvis mulighed for, at man kan samles nogle enheder lige som Region Midtjylland har overvejelser om at gøre i deres sparekatalog,” siger Ulla Astman.
Region Nordjylland har et budget for sundhedsområdet i 2015 på 10,75 mia. kr. og derfor ligger underskuddet på 115 mio. kr. på ca. en pct.
<p>Region Nordjylland skal finde 115 mio. kr på dette års budget, og det sker ved at lukke ned for ny-ansættelser af bl.a. læger, siger regionsformand Ulla Astman (S).</p>