Når den kommende regering og en ny sundhedsminister er på plads efter valget, skal der som det første prioriteres en plan for det nære sundhedsvæsen.
Det mener Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt netop har udskrevet valg til Folketinget den 18. juni.
Lægeforeningens øvrige ønsker til regeringsgrundlaget efter folketingsvalget:
Lav handlingsplaner for de store kroniske sygdomme
Mere end 700.000 danskere har gigt, 237.000 lider af diabetes og 200.000 har en kronisk lungesygdom, og antallet af kronisk syge patienter stiger. Alvorlige og udbredte kroniske sygdomme skal i løbet af de kommende år have en handlingsplan på samme måde, som det er sket på kræft- og hjerteområdet.
National handlingsplan skal sikre det nødvendige antal læger i fremtiden
Der mangler speciallæger. Især i de mindre byer og på landet er det svært at skaffe læger til både almen praksis og til flere andre specialer. Den kommende regering bør gå sammen med regionerne og lægerne om en national handlingsplan for at sikre langtidsholdbare løsninger, så Danmark får det nødvendige antal læger i fremtiden overalt.
Styrk kampen mod ulighed i sundhed
Der er stigende ulighed i sundhed i Danmark. Hvis hele befolkningen – også de dårligst stillede – skal leve længere og have flere aktive år på arbejdsmarkedet, så kræver det en prioriteret indsats. Sundhedsvæsenet skal tage højde for, at patienter har forskellige ressourcer og behov. Mere tid til de dårligst stillede patienter og bedre opfølgning på behandlingerne kan afhjælpe den voksende ulighed i sundhed.
Der er også behov for, at en kommende regering sætter ind med håndfast og velunderbygget forebyggelse, f. eks. ved at stramme rygerloven, afskaffe alkoholreklamer og hæve fedtafgifterne.
Lægeforeningens øvrige ønsker til regeringsgrundlaget efter folketingsvalget:
Lav handlingsplaner for de store kroniske sygdomme
Mere end 700.000 danskere har gigt, 237.000 lider af diabetes og 200.000 har en kronisk lungesygdom, og antallet af kronisk syge patienter stiger. Alvorlige og udbredte kroniske sygdomme skal i løbet af de kommende år have en handlingsplan på samme måde, som det er sket på kræft- og hjerteområdet.
National handlingsplan skal sikre det nødvendige antal læger i fremtiden
Der mangler speciallæger. Især i de mindre byer og på landet er det svært at skaffe læger til både almen praksis og til flere andre specialer. Den kommende regering bør gå sammen med regionerne og lægerne om en national handlingsplan for at sikre langtidsholdbare løsninger, så Danmark får det nødvendige antal læger i fremtiden overalt.
Styrk kampen mod ulighed i sundhed
Der er stigende ulighed i sundhed i Danmark. Hvis hele befolkningen – også de dårligst stillede – skal leve længere og have flere aktive år på arbejdsmarkedet, så kræver det en prioriteret indsats. Sundhedsvæsenet skal tage højde for, at patienter har forskellige ressourcer og behov. Mere tid til de dårligst stillede patienter og bedre opfølgning på behandlingerne kan afhjælpe den voksende ulighed i sundhed.
Der er også behov for, at en kommende regering sætter ind med håndfast og velunderbygget forebyggelse, f. eks. ved at stramme rygerloven, afskaffe alkoholreklamer og hæve fedtafgifterne.
”Det er afgørende, at den primære sektor - det vil sige de praktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger og de kommunale sundhedstilbud - bliver udbygget og styrket. Flere ældre og kronisk syge skal have behandling i de kommende år, og det nære sundhedsvæsen skal kunne klare stadig flere opgaver, som tidligere blev klaret på sygehusene,” siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Han mener, at hvis ikke der bliver taget fat på udfordringerne for det nære sundhedsvæsen nu, kan det i fremtiden blive svært at give alle borgere i hele landet de nødvendige sundhedstilbud.
”Der mangler læger - især i yderområderne. Her er der også relativt flest udsatte familier og ældre og en overrepræsentation af rygere og overvægtige. Langt fra alle kommuner er oppe i gear, når det gælder sundhedsområdet. Hvis ikke den primære sektor er rustet til at give patienterne de nødvendige tilbud, når de udskrives, så giver den nye sygehusstruktur ikke mening. Derfor er det så vigtigt, at en regering efter valget får lavet en handlingsplan i et tæt samspil med resten af sundhedsvæsenet - både regioner, kommuner og læger”, siger Andreas Rudkjøbing.
<p class="para para_Citat_navn">Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen</p>
Regionerne kan dø med blå valgsejr
Han mener, at det er svært at forudse, om landets læger kommer til at mærke en forskel på, om det bliver en rød eller blå regering der skal føre styrepinden i sundhedsvæsnet.
”I forhold til økonomien peger det seneste udspil fra regeringens på økonomisk smalhals for sundhedsvæsnet med en vækst i på en pct. de kommende år, for det står slet ikke mål med, hvad sundhedsvæsnet har brug for. Samtidig ser vi frem til mere konkrete udspil fra den blå blok om økonomien,” siger Andreas Rudkjøbing og fortsætter:
”Desuden kan valget få betydning for regionernes fremtid. Jeg har svært ved at forestille mig, at regionerne overlever, hvis blå blok vinder, men på den anden side har vi ikke set en samlet udmelding om, hvad der i givet fald skal komme i stedet for. Traditionelt har Lægeforeningen ikke haft nogen mening om strukturen, men efter strukturreformen i 2007 var især kommunerne lammet i årevis – og flere kommuner er stadig ikke kommet på plads. Det er et udtryk for, hvor langt tid det tager at lave om på strukturen, og det kan jeg godt på lægernes vegne være bekymret over, når vi har ambitioner om at sætte fokus på patientinddragelse og det sammenhængende sundhedsvæsen. Derfor er det også vigtigt, at man ikke laver om for at lave om, men kan tilbyde et bedre alternativ,” siger Lægeforeningens formand.
Han vil ikke sætte navn på sin ønskeminister, men understreger, hvor vigtigt det er, at den næste sundhedsminister er stærk internt i regeringen.
”Da Bertel Haarder var sundhedsminister rynkede mange på brynene over hans manglende viden om sundhedsvæsnet, men han var centralt placeret i regeringen og centralt placeret, når der skulle forhandles finanslov. Derfor er ministerens interne position vigtigere end eksakt viden om sundhedsvæsnet,” siger han.
<p>Det nære sundhedsvæsen skal kunne klare stadig flere opgaver, som tidligere blev klaret på sygehusene. Derfor er der stort behov for en handlingsplan på området, siger Lægeforeningens formand, der har svært ved at se regionernes fremtid med blå valgsejr.</p>