”Tænker du på dine forældre, når du onanerer?”
Det er et af de spørgsmål, Amnesty har fundet frem til, som transkønnede personer bliver stillet i deres behandlingsforløb. Et forløb menneskerettighedsorganisationen kalder nedværdigende og alt for langt. Amnesty mener problemet starter med, at Danmark har taget WHO’s anbefaling til sig, om at liste transseksualitet som en psykisk sygdom, og vil have det fjernet fra listen over psykiske sygdomme.
Sundhedsstyrelsens faglige vejledning om behandling af transkønnede siger, at transkønnede der ønsker kønsmodificerende behandling, skal i henhold til vejledningen henvises til udredning og behandling af et multidisciplinært team, som blandt andet omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle. Den behandling foregår på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.
Amnesty kritiserer også at Sexologisk klinik har monopol på den behandling, da speciallæger før i tiden har hormonbehandlet langt flere transkønnede end klinikken på Rigshospitalet.
Amnesty baserer deres kritik af Sundhedsstyrelsens vejledning på interviews med 21 transpersoner, 3 pårørende og 6 læger og psykiatere.
»De seksuelle spørgsmål stiller vi for at klarlægge, om man forstår konsekvensen af at få en kønsoperation, og spørgsmålene der vedrører psykiske lidelser er for at undersøge, om man har psykiske sygdomme, der gør, at man ikke kan håndtere indgreb, eller om der er en psykisk lidelse, man skal behandle først,” siger overlæge på sexologisk klinik Annamaria Giraldi til Berlingske. Hun fortæller, at de nu overvejer, om de skal informere patienterne om, hvorfor de stiller spørgsmålene.
Annamaria Giraldi kan ikke genkende alle spørgsmålene, Amnesty bruger som eksempler i deres rapport.
<p>Organisationen kalder behandlingen af transkønnede of ydmygende og lange</p>