Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

De to største hospitaler i det belejrede østlige Aleppo blev i nat og onsdag morgen ødelagt ved luftangreb.

Det er det seneste af en række kraftige angreb, som russiske og syriske styrker i den seneste tid har rettet mod byen, og som i hidtil uset omfang har været rettet mod hospitaler og sundhedspersonel.

Hospøitalerne, som de lokale læger har givet kodenavnene M2 og M10 for at sløre deres beliggenhed, blev ramt kl. 04 og igen kl. 10 i formiddags, skriver The Guardian.

Bombekampagnen har været ”katastrofal og uden fortilfælde i moderne historie”, siger en anonym talsmand for lægerne til avisen.

”Hvis hospitalet styrter sammen over os, så kom og træk os ud fra ruinerne, men tag ikke billeder”, skrev en sygeplejerske fra et beskyttelsesrum i kælderen. Efter angrebet kom læger og sygeplejersker frem og begyndte at behandle de sårede.

Det østlige Aleppo har været under oppositionens kontrol siden 2012.

Hospitaler og læger har længe været rutinemæssige mål i den syriske borgerkrig. FN’s undersøgelseskommission har erklæret, at hospitaler og klinikker angribes ”systematisk” af regeringsstyrker.

Regimet betragter hospitaler i oprørskontrollerede områder som illegale og dermed legitime militære mål. Siden krigens begyndelse har organisationen Physicians for Human Rights registreret 382 angreb på hospitaler. 290 blev gennemført af det syriske regime, og mindst 16 af russiske styrker.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
82172
Images
aleppo.jpg
Subtitle

<p>De to største hospitaler i det belejrede østlige Aleppo blev i nat og onsdag morgen ødelagt ved luftangreb.</p>

Authors

Klaus Larsen kll@dadl.dk

0 likes