Region Midtjylland har solgt det gamle kommunehospital i Aarhus for 807,5 millioner til Forskningsfondens Ejendomsselskab, Aarhus Universitet.
”Region Midtjylland har fået den rigtige pris. For præcis et år siden solgte Region Midtjylland det tidligere Amtssygehus på Tage Hansens Gade til Aarhus Kommune for 400 millioner kroner og en stor grund i Skejby”, skriver regionsrådsformand Bent Hansen i en pressemeddelelse.
”Nu er turen kommet til det tidligere kommunehospital på Nørrebrogade. Med den nye handel er vi et syvmileskridt nærmere målet om at kunne lægge den anseelige sum, der er regionens del af de nye sygehusbyggerier”, siger Bent Hansen.
Kommunehospitalet ligger på Nørrebrogade, centralt i Aarhus tæt på universitetsbygningerne.
Med købet får Forskningsfondens Ejendomsselskab rådighed over bygninger på samlet 143.000 kvadratmeter og et grundareal på 99.000 kvadratmeter. Meningen er, at her skal opstå et helt nyt campusområde for universitetet.
<p>Køberen er Aarhus Universitet, der vil indrette stort campus-område</p>