Regeringen, SF og Enhedslisten har indgået en delaftale om næste års finanslov, der betyder, at der skal afsættes alt i alt 6, 5 milliarder kroner til sundhedsvæsenet. Pengene skal dog ikke alle bruges næste år, men afsættes drypvis over de kommende fire år.
Sundhedsstrategien indeholder:
Kræft skal opdages tidligere, så flere kan overleve (1,1 mia. kr.)
Bedre redskaber til praktiserende læger, direkte henvisning til udredning, øget kapacitet på sygehuse og diagnostiske centre til udredning og behandling, styrket palliativ indsats for kræftramte børn.
Kroniske sygdomme skal opdages tidligere – og de svageste patienter skal have ekstra hjælp (1,5 mia. kr.)
Klar plan for behandlingsforløb, målrettede sundhedstjek efter individuel vurdering af patientens risiko baseret på bedre beslutningsstøtteværktøjer, national satsning ift. lungesygdomme, tilknytning af fast tilknyttet sygeplejerske til de svageste patienter (aktiv patientstøtte).
Styrkelse af den praktiserende læge (1,0 mia. kr.)
Investeringer i moderne lægehuse der understøtter lægedækning i alle dele af landet og styrket samarbejde på tværs af faggrupper, finansieringsforsøg der nedbringer genindlæggelser, fast tilknyttet læge til plejecentre og bosteder.
Bedre kvalitet ved inddragelse af patienter og pårørende (0,3 mia. kr.)
Sundhedspersonalet skal klædes på til at inddrage patienter, patienters viden om egen sygdom skal bruges, behandling i eget hjem via telemedicin og bedre adgang til egen journal.
Bedre kvalitet via synlighed og åbenhed om resultater (1,1 mia. kr.)
Nationalt kvalitetsprogram med vægt på resultater og som motiverer personalet. Delelementer bl.a. synlighed om resultater, udbredelse af viden om bedste praksis, eksperter skal støtte kvalitetsudviklingen på sygehusafdelinger, pulje til belønning af kvalitet. Fokus på forbedret rengøring og hygiejne.
Aftalen om Finansloven for 2015 indeholder supplerende:
Styrket indsats over for ældre medicinske patienter (725 mio. kr.)
Øget kapacitet på medicinske sygehusafdelinger, styrket kommunal forebyggelse ift. ældre medicinske patienter.
Styrket tidlig indsats (435 mio. kr.)
Styrkede indsatser på fødeafdelingerne og styrket sundhedspleje for sårbare grupper.
Løft af forebyggelsen (249 mio. kr.)
Løft af den borgerrettede forebyggelsesindsats og mere forskning i sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og reproduktion.
Sikring af medicintilskud til kroniske patienter (66 mio. kr.)
Automatisering af det særlige medicintilskud til kronikere, der lægger loft over den maksimale egenbetaling.
Kilde: Finansministeriet
Sundhedsstrategien indeholder:
Kræft skal opdages tidligere, så flere kan overleve (1,1 mia. kr.)
Bedre redskaber til praktiserende læger, direkte henvisning til udredning, øget kapacitet på sygehuse og diagnostiske centre til udredning og behandling, styrket palliativ indsats for kræftramte børn.
Kroniske sygdomme skal opdages tidligere – og de svageste patienter skal have ekstra hjælp (1,5 mia. kr.)
Klar plan for behandlingsforløb, målrettede sundhedstjek efter individuel vurdering af patientens risiko baseret på bedre beslutningsstøtteværktøjer, national satsning ift. lungesygdomme, tilknytning af fast tilknyttet sygeplejerske til de svageste patienter (aktiv patientstøtte).
Styrkelse af den praktiserende læge (1,0 mia. kr.)
Investeringer i moderne lægehuse der understøtter lægedækning i alle dele af landet og styrket samarbejde på tværs af faggrupper, finansieringsforsøg der nedbringer genindlæggelser, fast tilknyttet læge til plejecentre og bosteder.
Bedre kvalitet ved inddragelse af patienter og pårørende (0,3 mia. kr.)
Sundhedspersonalet skal klædes på til at inddrage patienter, patienters viden om egen sygdom skal bruges, behandling i eget hjem via telemedicin og bedre adgang til egen journal.
Bedre kvalitet via synlighed og åbenhed om resultater (1,1 mia. kr.)
Nationalt kvalitetsprogram med vægt på resultater og som motiverer personalet. Delelementer bl.a. synlighed om resultater, udbredelse af viden om bedste praksis, eksperter skal støtte kvalitetsudviklingen på sygehusafdelinger, pulje til belønning af kvalitet. Fokus på forbedret rengøring og hygiejne.
Aftalen om Finansloven for 2015 indeholder supplerende:
Styrket indsats over for ældre medicinske patienter (725 mio. kr.)
Øget kapacitet på medicinske sygehusafdelinger, styrket kommunal forebyggelse ift. ældre medicinske patienter.
Styrket tidlig indsats (435 mio. kr.)
Styrkede indsatser på fødeafdelingerne og styrket sundhedspleje for sårbare grupper.
Løft af forebyggelsen (249 mio. kr.)
Løft af den borgerrettede forebyggelsesindsats og mere forskning i sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og reproduktion.
Sikring af medicintilskud til kroniske patienter (66 mio. kr.)
Automatisering af det særlige medicintilskud til kronikere, der lægger loft over den maksimale egenbetaling.
Kilde: Finansministeriet
I tal bliver de fordelt sådan: 600 mio. kr. i 2015, 1,8 mia. kr. i 2016, 2,2 mia. kr. i 2017 og 1,9 mia. kr. i 2018.
Pengene går til bl.a. bedre kræftbehandling, kroniske sygdomme skal opdages tidligere og overbelægningen på sygehusene skal nedbringes.
Aftalen er en vedtagelse af den sundhedsplan, som regeringen lancerede efter sommerferien. Den var der afsat 5 milliarder kroner til. Ved finanslovsforhandlinger i de seneste uger er der så kommet yderligere 1,5 milliarder kroner til.
Det er et udtryk for en klar prioritering af sundhedsområdet, mener Lægeforeningen.
"Det er positivt, at der er afsat yderligere midler, og at det i sidste øjeblik er lykkedes at tilgodese en række grupper, som ikke er omfattet af sundhedsplanen", siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.
Aftalen betyder ikke bare forbedringer for kræftpatienter og kroniske patienter, påpeger han.
"Det er meget positivt, at behandlingen af disse store grupper får et løft. Desuden er der med midlerne til bekæmpelse af overbelægning sendt et vigtigt signal om at tilgodese patienter på de medicinske og geriatriske afdelinger fremover", siger han.
Lægeforeningen er også meget tilfreds med, at det såkaldte kronikertilskud fra den 1. januar 2016 ydes automatisk. I 2013 var der godt 32.000 personer, som var berettiget til tilskuddet, men som ikke fik det.
"Det er godt, at patienterne nu får sikkerhed for, at det vil ske per automatik", siger Mads Koch Hansen.
<p>Kræftpatienter og kronikere skal sikres bedre behandling og overbelægningen på sygehusene skal begrænses, lyder det fra partierne bag aftalen - regeringen, SF og Enhedslisten</p>