Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Den internationale vaccinesammenslutning Gavi Alliance (Global Alliance for Vaccines and Immunization) har ifølge BBC News indgået en kontrakt med medicinalfirmaet Merck om ebola-vaccine.

Kontrakten, som har en værdi af 5 mio. dollar (ca. 34 mio. kr.) forpligter Merck til at holde 300.000 doser vacciner i beredskab til fremtidige udbrud af ebola, eller til videre kliniske afprøvninger.

Merck skal søge godkendelse af vaccinen inden udgangen af 2017, hvorefter Gavi vil kunne oparbejde et beredskabslager.

Evidens fra det seneste udbrud tyder på, at vaccinen yder 100 procent beskyttelse, men dataindsamlingen er dog ikke afsluttet.

Det seneste udbrud i tre vestafrikanske lande kostede mindst 11.300 mennesker livet. Udbruddet, som var det hidtil mest omfattende, førte til en hektisk forskningsaktivitet i jagten på en vaccine.

Men selv om ti års forskning groft sagt blev koncentreret til ét år, og en lang række nye lægemidler nåede at blive afprøvet, kom det ikke til noget afgørende gennembrud. Bl.a. fordi, afprøvningerne kom for sent i gang og ikke var afsluttet, da epidemien – og dermed mængden af potentielle forsøgsdeltagere – ebbede ud.

De 5 mio. dollar til Merck vil blive modregnet i GAVI’s fremtidige ordrer på vaccineleverancer, når vaccinen er godkendt.

To dødsfald på en uge

WHO erklærede i sidste uge Vestafrika for ebola-frit område. Få timer senere blev der indberettet et bekræftet, nyt dødsfald i Sierra Leone. Og i dag, torsdag, oplyste landets sundhedsministerium, at endnu en person er død af ebola. Det seneste dødsfald øger frygten for, at et nyt udbrud er under udvikling. Den seneste døde er en 38-årig kvinde, som havde passet den kvinde, der døde i sidste uge.

Mindst 50 mennesker havde været i kontakt med den 22-årige kvinde, der døde i sidste uge. Sundhedsmyndighederne har opsporet de fleste, men mangler ifølge Reuters endnu nogle få.

Ifølge myndighederne besværliggøres opsporing og forebyggelse af, at mange betragter sundhedsmyndighederne og deres medarbejdere med mistænksomhed.

Gavi er en sammenslutning, der bl.a. omfatter WHO, UNICEF, Verdensbanken, vaccineindustrien og en række regeringer. Alliancen støttes desuden af The Bill & Melinda Gates Foundation. Danmark er en af Gavi’s seks oprindelige donorlande og har i perioden 2001-15 bidraget med 45,7 mio. dollar – mere end 300 mio. kr. til forskellige programmer, frem går det af Gavi’s hjemmeside.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
69370
Images
ebola-vac-unicefGuinea.jpg
Subtitle

<p>Merck får kontrakt på 300.000 doser ebola-vaccine. I Sierra Leone døde det andet ebola-offer på en uge, efter at Vestafrika i sidste uge blev erklæret ebolafrit.</p>

Authors

Klaus Larsen kll@dadl.dk

0 likes