Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har givet tilsagn om 2,95 mia. kroner til en omfattende om- og nybygning af Bispebjerg Hospital.

Pengene fra staten går til byggeriet af hospitalsdelen, mens Region Hovedstaden finansierer projektet Ny Psykiatri Bispebjerg med 1,03 mia. kroner.

”Det er naturligvis af stor betydning for os, at vi nu får det endelige tilsagn til vores projekt. Vi holder den oprindelige hovedtidsplan, som blev lagt for fire år siden”, siger vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Claes Brylle Hallqvist, som er ansvarlig for byggeprojektet, i en pressemeddelelse.

Som en forudsætning for tilsagnet om de 2,95 milliarder kræver regeringen en effektiviseringsgevinst på syv procent af driftsregnskabet for de to fusionerede hospitaler. Det svarer til 145 mio. kroner årligt.

Det omfattende hospitalsbyggeri betyder, at man samler funktionerne fra Bispebjerg og Frederiksberg på én matrikel på Bispebjerg. Størstedelen af Frederiksberg Hospital skal sælges.

Regeringens ekspertpanel har konstateret, at det samlede byggeri kommer til at sprede sig over en lang tidsperiode. Region Hovedstaden har i den forbindelse tilkendegivet over for ekspertpanelet, at en hurtigere realisering er urealistisk.

"Når vi skal bygge på et hospital, der samtidig skal være i fuld funktion, er det af yderste vigtighed, at vi udviser hensyn til driften af det eksisterende hospital. Derfor er vi nødt til at bygge det nye hospital i etaper og gradvis flytte ind, og derfor tager det lidt længere tid, end hvis vi havde bygget på en bar mark. På den anden side giver nærheden til det eksisterende hospital også mulighed for, at vi kan tage delprojekterne i brug så snart de er færdige", forklarer Claes Brylle Hallqvist.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
26795
Images
penge.jpg
0 likes