Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Det går fremad med svartiderne på Region Hovedstadens omstridte 1813-akuttelefon: I april lykkedes det – hvis man ser bort fra en travl påskeuge – at besvare halvdelen af opkaldene på 2 minutter og 35 sekunder. Med andre ord var den mediane svartid 2,35 minutter.

Det viser den seneste opgørelse fra Region Hovedstaden.

Tager man højde for påskeferien med dens ekstra mange opkald, ser det dog ikke så godt ud, for nu ender den mediane svartid på hele 3,43 minutter.

I hele april havde 1813 cirka 80.000 opkald, hvoraf 22.000 gik til en 1813-læge.

I påskeugen ringede hele 21.000 borgere til 1813. Det er cirka 3.000 flere end i en normal uge – og halvdelen måtte vente i op til 10 minutter, før nogen tog telefonen. Af de 21.000 opkald blev 6.000 stillet videre til lægen.

For hele april under ét gælder, at 90 procent af opkaldene blev besvaret inden 9,44 minutter.

Siden premieren den 1. januar og frem til den 27. april har 1813 håndteret godt 307.000 opkald til 1813, og godt 91.000 opkald til 1813-læge. Opkald til 1813-lægen omfatter foruden opkald fra borgere også opkald fra f.eks. plejehjem, apoteker, praktiserende læger mm.

Direktøren for Region Hovedstadens akutberedskab, Freddy Lippert beklager i en pressemeddelelse påskens lange ventetider, men peger på, at aprils ventetider på at tale med en af 1813’s læger var årets hidtil laveste. Halvdelen af alle opkald til 1813-lægen blev således besvaret inden for 4,04 minutter.

Freddy Lippert forklarer, at der typisk altid vil være ekstra travlt i weekender og helligdage. Og i dagene op til påskehelligdagene er der flere praktiserende læger, der holder lukket.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
32180
0 likes