100.000 danskere i genombank skal være nyt vindmølleeventyr

Kortlægningen af genetiske oplysninger fra 100.000 danskere skal danne grobunden for, at patienter i fremtiden kan få den medicin og behandling, som giver dem de størst mulige chancer for at blive helbredt. Oplysningerne skal ligge i en såkaldt genombank, der er en af hjørnestenene i en ny strategi for anvendelse af genteknologi i sundhedsvæsenet, som Danske Regioner i dag offentliggør. Det siger Jens Stenbæk (V), næstformand i Danske Regioner.

”Alt for mange patienter får i dag en medicin, der ikke virker. Det skal vi gøre bedre ved at skræddersy medicinen, og via gensekventering har vi nu mulighed for at gøre de fremskridt,” siger Jens Stenbæk.

Ifølge Danske Regioner har helt op i mod 75 pct. af patienter med kræft ikke gavn af deres medicin eller kan opleve en direkte skadelig effekt af medicinen. Også andre patientgrupper har store andele, som ikke har gavn af medicinen, og reelt betyder det, at lægen må prøve sig frem, fordi det i dag er umuligt at forudsige hvilke lægemidler, der er den bedst egnede for den enkelte patient.

Derfor vil regionerne oprette en genombank, hvor et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på i alt 100.000 personer frivilligt vil blive gensekventeret, og oplysningerne skal så bruges til at forske i fremtidige forebyggelses- og behandlingsmuligheder. Målet for Danske Regioner er at alle danskere kan tilbydes en plads i banken, så lægerne kan bruge oplysningerne i den kliniske praksis.

Et nyt vindmølleeventyr

Danske Regioner etablerede allerede i 2009 Dansk CancerBiobank og besluttede sidste år at oprette Dansk Reuma Biobank, der i maj i år fik inkluderet den første patient. Og med flere nye sygdomsspecifikke biobanker i fremtiden mener Jens Stenbæk, at Danmark har et godt udgangspunkt.

”Jeg ser et stort vækstpotentiale og måske lige frem et nyt vindmølleeventyr, fordi vi har en unik position i forvejen med flere biobanker,” siger han.

Mens kortlægningen af det første genom for 20 år siden ifølge Danske Regioner kostede svimlende tre milliarder kroner, er den gennemsnitlige pris dalet betydeligt og koster i dag ca. 7500 kroner. Og derfor ender prisen på genombanken på mindst 750.000.000 kroner. De penge skal regionerne nu finde via fondsmidler, fra samarbejde med virksomheder eller via penge fra staten.

”Jeg kan endnu ikke sige, hvornår genombanken bliver sat i værk, men det skal være hurtigst muligt og meget afhænger af medfinansieringen,” siger Jens Stenbæk.

Han ved godt, at en ny æra med gensekventering også kan have en skyggeside, for hvordan håndterer sundhedsvæsnet en patient med uventede fund i gensekventeringen?

”Vi ved godt, at der kommer nogle etiske udfordringer, for når de 100.000 danskere får kortlagt deres genom. Vi skal have systemet på plads, hvis man får af vide, at man om 20 år har risiko for at udvikle en alvorlig sygdom. Derfor er det også vigtigt, at lægerne er klar til at løfte opgaven, når patienterne kommer med deres genomanalyse og vil have rådgivning. Det skal lægerne naturligvis uddannes i,” siger Jens Stenbæk.

Sundhedsminister ser store perspektiver

I slutningen af sidste år meldte Venstres daværende sundhedsordfører Sophie Løhde ud, at der skulle udarbejdes en national handlingsplan for personlig medicin, og at Venstre var parat til at finde pengene på finansloven til en handlingsplan.

»Der er et kæmpe potentiale i personlig medicin. Det handler om at få givet patienterne den rigtige behandling første gang og udnytte de styrkepositioner, vi i forvejen har herhjemme. Vi skal rykke nu, og en national handlingsplan skal sørge for, at alle interessenter løber i samme retning,« sagde Sophie Løhde i december 2014 til Berlingske.

Siden er Sophie Løhde blevet sundhedsminister, og selv om det ikke har været muligt at få en kommentar fra ministeren, oplyser Sundhedsminsteriet, at hun ser ’store perspektiver’ i personlig medicin og henviser til, at hun tidligere har været positiv over for ideen med at udarbejde en handleplan på området.