Et langt parallelt forløb er slut.
Villy og jeg mødtes i Rungsted 1945 og gik i samme klasse i gymnasiet på Rungsted Statsskole (kostskole). Vi var begge født 28.6., Villy dog et år før mig, begge rundet af Indre Mission, begge rødhårede.
Vi læste begge medicin, han i København, jeg i Aarhus. Vi blev begge medlem af de respektive medicinske studenterråd, og det var anledning til, at de to råd kom på talefod på en fælles weekend på studentercentret Hald Hovedgård.
Efter få års kliniske ansættelser blev vi begge ansat på Statens Serum Institut, Villy dog et par år før mig. Efter en passende bakteriologisk uddannelse blev vi begge chefer for klinisk mikrobiologiske afdelinger i en årrække, men vendte begge tilbage til chefstillinger på Seruminstituttet, nogle år i samme afdeling. Villy blev pensioneret et år før mig. Vi har opretholdt en nær kontakt i alle årene siden.
Villy blev tidligt politisk aktiv, allerede i gymnasieårene blev han formand for DKU i Hørsholm. Han blev og forblev en arg modstander af Danmarks medlemskab af EF/EU. Han opretholdt en overbevisning om den ægte kommunismes sandhed. Og han evnede at se sin indremissionske baggrund som en af forudsætningerne for sit livssyn. Han så bort fra myterne i kristendommen men anså næstekærlighedsbuddet som grundlæggende for vort samfund. Og anså kristendommen som en afgørende forudsætning for socialisme og kommunisme.
Han var tidligt imod aktiv dødshjælp; »hvis samfundet har brug for bødler, må det ansætte sådanne, det er ikke lægearbejde«.
Villy kæmpede hele sit liv for det, han anså for ret og rigtigt, fagligt, politisk og menneskeligt, og han kunne være svær at bide skeer med.
Han var en god familiefar, sine venners ven og en trofast chef for sine medarbejdere.