I et aktivt otium døde Vagn Holm pludselig den 17. maj. Hele hans liv var præget af fylde og aktivitet. Han ville egentlig have været intern mediciner, men blev fanget af pædiatrien. Den 1. marts 1969 blev Holm chef for den nyoprettede børneafdeling i Herning. En stilling han bestred til sin fratræden den 1. november 1997. Med både indsigt og udsyn og fornemmelse for de politiske beslutningers krogveje arbejdede han engageret for børneafdelingen, som snart fik ry for at være et godt sted at blive ansat.
Det er måske en af Holms allerstørste fortjenester, at han opbyggede afdelingen i en ånd som fremmede dette ry. Han var rummelig, socialt engageret, faggrænser var ikke så betydningsfulde, afdelingen var et team. Han stillede sjældent sig selv i fokus, om end han altid tegnede sig i diskussioner. Han kunne provokere og spørge til deltagerne fik afklaret deres egen mening. Samme teknik brugte han som underviser, spurgte til de studerende selv fandt frem til resultaterne. Han havde en udpræget etisk holdning til sit fag, for ham gjaldt det ikke om overlevelse for enhver pris, men næsten for enhver pris om at føje liv til liv.
Han var igangsætter. Men over for nyhedsbegejstrede kolleger kunne han udvise en stædig skepsis, som bestemt ikke altid var uberettiget.
Hans udadvendthed viste sig også i de mange tillidshverv han bestred, blandt de vigtigste: formand for amtsoverlægerådet i Ringkøbing Amt, lægekredsforeningsformand i Ringkøbing Amt og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.
Men han havde interesser ud over faget. Han rejste meget. Han var meget belæst. Evigt nysgerrig med næsten umættelig livsappetit. Han forlod sjældent et festligt lag før de sidste gjorde tegn til opbrud. Kun over for de nærmeste lod han sin sensitivitet skinne igennem, over for andre var han blufærdig, med en barsk mildhed over sig, næsten stoisk.
Han mødte modgang. Han mistede sin hustru allerede i 1997. Men hans livs sorger blev venligt opvejet af en gavmild skæbne som kastede glæde over hans sidste år. I juni 2001 blev han gift for anden gang. En rig og god tid fulgte.
Man kunne have undt hans hustru Karen Marie og børnene Birgit, Kirsten og Peter at livlinerne til Vagn havde holdt i mange år endnu.
På børneafdelingen vil hans minde være mejslet ind.