19.5.1947-22.10.2015
Ulla Merete Hammer (født Schaumburg) voksede op i Bispebjerg, København, som den yngste af tre. Allerede i gymnasiet mødte hun sin Mogens. Sideløbende gennemførte de medicinstudiet, deres karrierer og videreuddannelser. I 1983 startede Ulla 0-praksis i Rødovre, og hun fik med sin frejdige og dygtige facon hurtigt mange patienter.
Jeg lærte Ulla at kende efter hendes 20-årsjubilæum som sololæge. Hun havde nogle år forinden udviklet en svær, kronisk bindevævslidelse, som medførte daglige smerter og markante fysiske forandringer. Trods dette ønskede hun at fortsætte sit arbejdsliv, og hun bevarede sin utrolige livsglæde, slagfærdighed og optimisme.
Hun var en fantastisk dygtig praktiserende læge og holdt sig altid opdateret. Ullas største evne var at omsætte tung, videnskabelig viden til et letforståeligt sprog og ”hverdagssnak”. Hun bedrev ”patientcentreret medicin”, længe før det blev moderne. Patienterne elskede hende. Smittende humør, en lidt skæv vinkel, empati og faglighed blev serveret dag efter dag og år efter år. Hendes grundlæggende princip var, at man som læge aldrig må fratage et menneske håbet. Det princip efterlevede hun til fulde.
Ulla kaldte sig selv ”en evigt glad gris”. Dette var en livsgave, for hendes sygdom gav mange udfordringer. Hun kunne eksakt beskrive patientens labyrintiske vej gennem hospitalssystemet, og det var ingenlunde rosenrødt. Men i stedet for at beklage sig fortalte hun om de skønne romaner, som hun fik læst i de lange ventetider, eller om et sjovt menneske, hun havde mødt.
Ulla og jeg blev kompagnoner i 2006. Vi havde seks fantastiske år i Rødovre, fyldt med arbejdsglæde, faglighed, fællesskab og grineflip. Jeg fik stor respekt for den ånd, som Ulla havde opbygget sin virksomhed i. Den var mere humanitær end pekuniær, og der var altid højt til loftet.
I 2012 etablerede hun et aktivt otium med Mogens, familie, sommerhus, museer, strikketøj, romaner og hospitalsbesøg. I foråret 2015 fik hun konstateret pancreascancer, som desværre viste sig inoperabel. I juli 2015 skete der en yderligere dramatisk ændring i Ullas liv, da Mogens uventet gik bort. Trods den store sorg over tabet af livsledsager midt i sin egen uhelbredelige sygdom formåede Ulla fortsat at sprede glæde omkring sig. Hun nægtede at være ”til besvær” og inviterede stadig på frokost og grineflip.
Ulla døde den 22. oktober med sine to døtre omkring sig.
Et livsstykke har forladt denne verden, og jeg har mistet en soulmate. Mine tanker går dog mest af alt til Mette og Camilla og deres familier, som har mistet en fantastisk mor, svigermor og mormor.
Æret være Ullas minde.
Charlotte Møller Ayyad