Medlem i

13 years 1 month
components

Uffe Juul Povlsen blev kandidat fra Københavns Universitet i 1979, uddannede sig til psykiater og blev speciallæge i februar 1990.

Ved sin død af et pludseligt hjertestop var han overlæge og leder af H:S Rigshospitalets Distriktspsykiatriske Center på Indre Nørrebro. Uffe blev revet væk midt i et frugtbart arbejdsliv.

Han havde en solid psykiatrisk uddannelse gennem mange år i hospitalspsykiatrien med ansættelser på Kommunehospitalet, en årrække på Sct. Hans Hospital og senere på Rigshospitalet, hvor han med sin store faglige kompetence bidrog væsentligt til at sikre et højt fagligt niveau på sine arbejdspladser.

Som behandler og som organisator var han en selvskre-ven leder af en behandlingsenhed, der varetager psykotiske patienters tarv. Uffe var en ildsjæl for de langvarigt syge; han fulgte dem med usvigelig troskab, og de oplevede ham som deres faste støtte i en vanskelig tilværelse.

Han formåede at etablere væsentlige samarbejdsrelationer både til andre områder i psykiatrien og til det sociale indsatssystem. Her udfoldede han sine store samarbejdsevner, som udsprang af den kombination af målrettethed og menneskelig varme, som var så karakteristisk for ham.

Ud over at være en særdeles dygtig kliniker og en god læge havde han overskud til at medvirke i en række forskningsprojekter både inden for psykofarmakologi og socialpsykiatri, og han publicerede mange af sine resultater i internationale tidsskrifter.

Vi savner hans nærvær, hans flid og vedholdenhed og hans menneskelige varme.

Uffe Juul Povlsens død er et tab for dansk psykiatri; kolleger og samarbejdspartnere har mistet en ven og mange patienter har mistet en støtte.

Vores tanker går til Uffes hustru Birgitte og deres datter Pernille.

Æret være hans minde.

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes