Torlak Stokholm Jensen

15.8.1939-27.2.2007Musikelskeren, litteraten, havemanden, gynækologen og livsnyderen Torlak døde på den måde, som vi må regne med, var hans, siddende i sin stol med en af sine elskede bøger på skødet. Et nyt stroke satte et endeligt punktum for hans liv.Hans liv var fyldt med bøger og musik, hans køreture til Salzburg for at høre en speciel Mozart-koncert var legio men også traditionel jazz og (visse former for) beatmusik var at finde i pladesamlingen.Hans bogreoler var fyldt med bøger, en del i doubletter (ofte på flere forskellige sprog, »bare for interessens skyld«) - og han havde læst dem alle, oftest flere gange. Han havde næsten altid et citat fra en bog klar til en given situation. Torlaks mor sagde ofte: »den dreng har en fæl hukommelse«, vi andre kan kun ærbødigst tilslutte os udsagnet. Hans store kendskab til musik, litteratur og historie gjorde, at han altid endte med at have ret i vore diskussioner.

Torlak var en af de sidste, der beherskede alle de klassiske obstetriske håndgreb, hvilket fødegangene på de afdelinger, han har været tilsluttet, har nydt godt af; dette, sammen med en formidabel samarbejdsevne, gjorde ham gennem årene til en populær vejleder for de yngre læger og for jordemødre og sygeplejersker, specielt inden for obstetrikken. I de sidste år var han permanent tilsluttet fødegangen på Odense Universitetshospital, indtil han gik på pension i 2005.

En af sømændene i Joseph Conrads bog, »Heart of Darkness«, siger, at »et menneske, der mister sin dæmon, er en stakkel«. Torlak havde sin dæmon, som han levede i et had/kærlighedsforhold til, og som til tider gjorde tilværelsen besværlig for hans familie og for ham selv, men hans tilværelse var rig, og hans livsappetit uhæmmet til det sidste.

Torlak var hele sit liv troende katolik og fandt stor glæde i at deltage i messen især i Sct. Knuds Kirke i Svendborg. Han var ifølge både »sin« præst og sin bror afklaret med døden og så den trygt i møde.

Æret være Torlaks minde. Vi vil huske dig.