5.9.1955-5.10.2010
Vores gode ven og kollega Torben Tander Solgaard døde pludseligt og uventet som følge af et bristet dissekerende aortaaneurisme.
Torben var en sammensat og kompleks person. Han voksede som den ældste af to op i Vejle, hvor hans forældre drev en farvehandel. Torben blev tidligt inddraget i den daglige drift af forretningen og omtalte senere denne første del af sit liv som den tid, hvor han »lærte at arbejde«. Det var også her Torben lagde grunden til sine forretningsmæssige interesser, som han som voksen udviklede blandt andet i form af et indgående kendskab til og en stor indsigt i handel med værdipapirer.
I en meget tidlig alder udviste Torben interesse for litteratur, historie og sprog, og han var i det hele taget på mange områder forud for sin alder. Torben omtalte i øvrigt sjældent sin barndom og opvækst.
Torbens interesser gik i de unge år i retning af de humanistiske discipliner. Kort efter sin studentereksamen rejste han til Stockholm, vist egentlig mhp. en karriere som dirigent, men snart startede han i stedet på det historiske institut i Stockholm. Studierne blev finansieret gennem et job som buschauffør. Senere tog Torben tilbage til København, hvor han i 1980 blev immatrikuleret på Københavns Universitet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Allerede tidligt i studiet fattede han interesse for psykiatrien.
Torben var altid meget målrettet og flittig og gennemførte studiet på normeret tid. Han fik tidligt interesse for det kliniske arbejde og tog allerede i begyndelsen af anden del vikariater som distriktslæge i Sverige.
Videre var Torben ligeledes meget målrettet og gennemførte sin psykiatriske speciallægeuddannelse på kort tid og blev i en relativ ung alder overlæge på Statshospitalet Oringe, hvor han i de seneste år af sin hospitalskarriere fattede interesse for det retspsykiatriske område. Torben lagde imidlertid ikke skjul på, at dette arbejdsområde sled på ham i det lange løb, og han sagde for et par år tilbage sin stilling op for at hellige sig sin privatpraksis. Her specialiserede han sig i diagnostisk udredninger i relation til den sociale og retspsykiatriske lovgivning.
Torben kunne i sit arbejde have en kontant og ligefrem fremtræden, ikke desto mindre var han særdeles vellidt blandt sine patienter, som han altid behandlede med respekt og omsorg.
Lige til sin død udviste han en betydelig interesse for og engagement i sit fags videnskabelige og kliniske udvikling.
Torben favnede vidt. Han havde en meget bred social kontaktflade og vedblev til sin død at være et nysgerrigt og søgende menneske. Han interesserede sig for sprog, talte tysk, engelsk og fransk og lærte sig derudover at tale arabisk. Fra sin ungdom havde han interesse for antikvariske musikinstrumenter, senere fik han interesse for moderne kunst og erhvervede sig en stor samling af malerier og kunstinstallationer. Derudover satte han stor pris på gastronomi og kvalitetsvine - en interesse som vi delte og udforskede sammen med ham gennem årene, hvor vi jævnligt mødtes.
Torben var et uhyre sammensat og differentieret menneske. Han gjorde altid indtryk, hvor han kom, og man kunne ikke undgå at tage stilling til Torben, han var meget speciel og særpræget - på den gode måde.
Torben var et uhyre generøst menneske, der gav meget af sig selv, og efterlader derfor et meget stort tomrum og savn hos mange af os.
Vores tanker går til hans søn Valdemar på syv år og Anne-Marie.
Æret være hans minde.