12.2.1948-27.4.2016
Vi var fire i en kaffeklub – det er vi ikke mere. Torben er død.
Kaffeklub nr. 1 går tilbage til vistnok 1994. Vi var alle fire voksne – men dog forholdsvis yngre – mænd og administrerende overlæger på fire afdelinger på Århus Kommunehospital. Helt ærligt, det var og er indimellem noget problematisk at ”sidde i den stol”! Det var formentlig Torben, der foreslog, at vi kunne mødes. Vi havde nogle gange været sammen til afdelingsledelsesmøder, og et eller andet fællestræk/en form for synergi var der åbenbart. Altså, vi blev medlemmer af hinandens klub.
Ca. en gang om måneden mødtes vi. Traktement: kaffe, kage og slik. Hver gang. Vi sås på skift på hinandens kontorer – efter arbejdstid og i et par timer. Det var rigtig godt. Fire forskellige personer med en del spørgsmål og problemer, der ofte mindede betragteligt om hinanden. Der var så mange ting, som man/vi skulle forholde os til/tage os af, som vi reverenter talt ikke vidste meget om og i særdeleshed ikke havde lært noget om. Derfor var det godt, at vi fik hinanden – og efterhånden lærte at snakke sammen og ikke mindst lytte til hinanden.
Tiden gik, pø om pø ophørte vi med at være administratorer. Men sammenholdet varede og udviklede sig til venskab. Vore koner blev forsigtigt inddraget ved særlige lejligheder – men aldrig til decembermødet på Pinden i Skolegade (vi er i Aarhus) eller sommerturen til søs. Sidstnævnte har budt på en knippelgod flerdages tur til Tunø; en anden gang forblev selskabet i havn efter demokratisk vedtagelse af, at vejret var for dårligt til at sejle ud i!
Det startede med et behov for refleksion og for at lære noget om og af hinanden. Efterhånden som vi blev ældre, mere erfarne og måske klogere, oplevede vi, at emnekredsen for snakken udvidedes, ofte med skæve og overraskende indgangsvinkler. Det affødte mange gode grin og "tø-hø'er".
Meget er og vil blive fortalt om Torbens kolossale faglige engagement og vilje til at gøre det bedst muligt for sine patienter. Vi ved det bl.a. fra de mange lungekonferencer, som vi sammen har været til. Også Torbens indignation over, at mange ting ”sparkes til hjørne”, slendrian og ubeslutsomhed, kender vi til. Hans aktioner gav af og til reaktioner, men det er en opbyggelig og god historie: Torben fik ret i det meste. Opbyggeligt, fordi det aldrig var for egen vinding.
At en spade er en spade, også i kaffeklubsammenhæng, var vi klar over. Det faglige var for alvor, men det var det såmænd også, når det var kaffeklub, uden at det gik ud over skæg og finurligheder.
Torben blev bisat den 4. maj 2016 – den dejligste forårsdag med sol og varme. Det var så dejligt, at det ikke regnede. Det var ikke godt at skulle tage afsked med en god, klog og ukuelig kollega og ven.
Vi sender de kærligste hilsner til Susanne, børn og børnebørn.
Ulrik Pedersen
Thorsten Ingemann Hansen
Ulrik Baandrup