Torben Ejsing Jørgensen

5.5.1932-5.8.2004Torben Ejsing Jørgensen havde sin opvækst i Ulfborg i Vestjylland, hvor hans far var praktiserende læge. Torben begyndte den kirurgiske speciallægeuddannelse i Skive. Den videre uddannelse fik han på Århus-hospitalerne, og den ortopædkirurgiske speciallægeuddannelse fik han på Århus Amtssygehus og Ortopædisk Hospital.Torben forsvarede sin originale doktordisputats om stabilitetsmålinger på humane crusfrakturer og elektrisk stimulation af frakturheling på Aarhus Universitet i 1975. Han havde en betydelig teknisk begavelse. Denne tekniske indsigt benyttede han i vid udstrækning i sit ortopædkirurgiske arbejde, og han konstruerede blandt andet en elektrostimulator til anbringelse på Hoffmanns apparatur. Denne særlige indsigt gjorde ham til en skattet underviser ved kurser såvel indenlands som udenlands. Han var således i Irak under krigen med Iran for at undervise lokale kirurger.Torben kom til Randers Centralsygehus som overlæge ved ortopædkirurgisk afdeling i 1975. Han var altid parat uanset tidspunkt, når vi havde brug for hans kunnen. Han havde en meget uortodoks omgangsform med såvel personale som patienter og dækkede over et følsomt sind med sin barokke humor. Et patientklientel, som han omfattede med særlig interesse, var børn med følger efter spastiske lammelser og børn med klumpfødder. Han var en årrække ekstern lektor i kirurgi ved Aarhus Universitet og var ligeledes censor ved lægevidenskabelig embedseksamen.

I fritiden var han vennernes ven og altid parat til at hjælpe med de praktiske gøremål, som han kunne bedre end os andre. Han var passioneret radioamatør og skabte sig herved venner over hele kloden.

For 15 år siden gennemgik Torben en aortatransplantation for et aneurysme. For tre år siden nødvendiggjorde kredsløbsproblemer en femuramputation, som brutalt invaliderede dette aktive menneske.

Torbens død efterlader et stort tomrum blandt hans mange venner, men størst er tabet for Hanne, hans hustru gennem næsten 50 år, som har været ham en utrolig støtte i de svære år. Hans børn, børnebørn og svigerbørn har mistet familiens samlingspunkt. Vi, hans venner mindes med taknemmelighed et mangeårigt venskab.