8.6.1936-22.2.2010
Tommy Alshede, elsket af sine patienter og højt respekteret af sine kolleger, er død.
Tommy blev læge i 1968 og nedsatte sig i 1973 som praktiserende læge i en kompagniskabspraksis i Ølstykke. Nogle år senere flyttede han selv til byen og blev således en del af bybilledet.
Tommy var ikke interesseret i fagpolitik eller praksisdrift, han ville bare have lov til at passe sine patienter, og på denne måde passede kompagniskabet ham fint.
Tommy var omhyggelig i sit arbejde og ikke bange for at slå op i de store bøger i patienternes nærvær, når der var noget, han var i tvivl om. Hans faglige viden var stor, og kombineret med en stort menneskekundskab gjorde det ham til den ideelle praktiserende læge.
Patienterne kendte ham som ærlig, direkte og på deres side. Han kaldte tingene ved deres rette navn uden fine ord eller omsvøb. Ti år efter hans ophør i praksis kan patienterne stadig fortælle, hvad Alshede ville have sagt til deres aktuelle helbredstilstand, og det hjælper patienterne at tænke på det.
Tommy var en livsnyder. Han elskede god mad, som han gerne tilberedte selv, og olien og vinen skulle være italiensk. Tommy havde stor interesse for alt, hvad der var italiensk. Han studerede landets kultur og lærte sig sproget, så ikke mindst hans rejseledsagere fik mange store oplevelser, når han viste rundt.
En hjerneblødning var i 1995 ved at sætte en brat stopper for Tommys lægeliv. Men det lykkes ham med stor stædighed og ni måneders genoptræning at komme tilbage i praksis, til stor glæde for hans patienter og kolleger.
Tommy evnede det umuliges kunst. Da hans hustru Inge blev alvorligt handikappet, fik Tommy indrettet bil og sommerhus, så han og Inge stadig kunne tage på ferie på deres elskede Langeland. Tommy så det som sin livsopgave at passe Inge. Da Tommy blev klar over, at hans eget liv nærmede sig afslutningen, sørgede han for den videre omsorg for Inge, og som en sidste bedrift fik han tilladelse til, at deres urner kunne nedsættes på grunden på Langeland. Tommy hyggede sig ved tanken om, at venner og familie skulle komme på besøg på picnic. De skulle spise og drikke og mindes ham over en flaske Amarone - og han forventede, at vi hælder en sjat ned til ham.
Æret være hans minde!