24.8.1924- 7.6.2014
Knapt 90 år gammel døde psykiateren, natur- og musikelskeren Thøger Harder. Jeg så ham, hvad der skulle vise sig at blive sidste gang, i april i år i Kammermusikforeningen. Han fortalte mig, at han led af mavekræft, men var upåvirket og fortrøstningsfuld. Hvad det uafvendelige angik, var han ganske afklaret. Jeg har intet til gode af livet, sagde han. Og et rigt udfoldet liv fik han. En frodig familie med tre begavede børn og deres børn igen voksede op omkring ham og Lene i det rummelige hus i Slagelse og på gården på Glænø.
Han kom til den lille amtskommunale psykiatriske afdeling i Slagelse i 1964 som ass.overlæge og blev hurtigt chef. Afdelingen blev i begyndelsen af 1970'erne udvidet og flyttet til tidssvarende nye rammer, og Niels Strandbygaard kom til i ledelsen. Det var en mønsterafdeling, og man klarede det meste, undtagen tvangsindlæggelser. Der var rart at være for både patienter og ansatte, og vi er mange, dengang yngre, psykiatere der i Slagelse har haft inspirerende læreår. Harders tilgang til patienterne var den psykoterapeutiske, og senere engagerede han sig i gruppeanalysen, som han praktiserede efter tilknytning til den psykoterapeutiske workshop i Gentofte.
Myreflittig var han. Ud over ledelsesarbejdet var han psykiatrisk konsulent i Studenterrådgivningen, oprettede og drev alkoholambulatorium og havde privatpraksis.
Harder var et beskedent, stilfærdigt menneske, der ikke gjorde meget væsen af sig, og man kunne derfor blive helt forskrækket, når han slog sin rungende latter op. Tøvende og eftertænksom var han og klog.
Mine tanker går til Lene, der nu er alene i det store hus.
I taknemmelighed.
Frode Petersen