Tage Hald

10.4.1934-29.11.2004Når der ved Tage Halds død skal skrives mindeord, er hans fremragende faglige karriere det umiddelbart mest iøjnefaldende. Men mindeord om Tage ville være ufuldstændige, hvis ikke den private, ikkeprofessionelle side af hans liv også omtales.Vi mødtes på begyndelsen af medicinstudiet i 1953 og har fulgtes ad siden. Allerede tidligt i sin ungdom udviste Tage en elitær side: han var konkurrencesvømmer, vandt flere mesterskaber og havde i flere år Danmarksrekorden i 1.500 meter fri svømning. Under studiet og i vores tid som gårdbrødre på Studentergården var han primus motor ved talrige arrangementer og festligheder samtidig med, at han var en af holdets dygtigste studenter.Selv da uddannelse og videnskabeligt arbejde i reservelægeårene lagde stort beslag på tid og kræfter, havde han altid lyst og overskud til at pleje venskaber. Han tog initiativet til dannelse af et jagtkonsortium bestående af venner og kolleger. Da de store jagter ikke længere kunne realiseres, bevarede han til de sidste år traditionen med en andejagt og jagtmiddag på sin ejendom ved Præstemosen i Fredensborg.

Da jagten blev udtyndet, blev Tage inspireret af en patient til at tage golfsporten op. Det trak flere venner med i den samme klub og ikke mindst på talrige golfrejser rundt om i Europa. I 15 år var vores foretrukne destination dog en lille bane i Cornwall. Tage var »præsidenten« for denne gruppe af venner og kolleger, som deltog i rejserne. Han traf beslutningerne om rejsemål og tidspunkt, og han fik ideerne til besøg på nye baner og havde også planer for den nærmeste fremtid i det nye år.

Det private menneske Tage var ikke blot fagligt talentfuld. Han var meget vidende og belæst især inden for historie og biografier og havde et glimrende sprogligt talent. Han var naturligvis præget af sit barndomshjem. Hans far var præsten Haldor Hald, chef for Kirkens Korshær og senere biskop i Maribo. Tage var privat beskeden og dybest set præget af et kristent livssyn, som også bragte nogen splittelse i ham på grund af hans naturlige trang til en stærk livsudfoldelse.

Mere end halvtreds års venskab er pludseligt afsluttet ved Tages død af et bristet cerebralt aneurisme. Så langt et venskab er også meget i et menneskeliv. Vi vil have erindringen og minderne om et menneske, som berigede og glædede os. Vi føler et uerstatteligt tab, men vi tænker også på den store sorg hos Tages kære.