Medlem i

13 years 1 month
components

10.4.1934-29.11.2004Tage Hald blev ramt af en hjerneblødning under en flyrejse og kom ikke til bevidsthed igen. Han var en ener i sit fag og lærd i en klassisk betydning. Hans paratviden om alt mellem himmel og jord var en kilde til evig undren, og hans hurtighed og kombinationsevne gjorde ham til en dominerende skikkelse inden for sit fag. Tage nåede næsten alt, hvad man kan nå inden for kirurgien. Uddannelsen foregik især i Gentofte med afstikkere bl.a. til New York State University. Han flyttede til afdeling H, Herlev i 1976, efterfulgte P. A. Gammelgaard i 1985, som professor og chef for afdelingen igennem 14 år. Han gik på pension i 1999. Han ønskede tid til familien, vennerne og golf, og han ville skåne sig selv for at skulle give dårlige beskeder, og måske også for »fremskridtet« i sundhedsvæsenet. Han bevarede interessen for sit fag. Så sent som i foråret var han medstifter af The European Association for the Study of Interstitial Cystitis.Tage fik megen anerkendelse. Han var næstformand og formand for Dansk Urologisk Selskab 1974-1982 og Dansk Kirurgisk Selskab 1986-1990. Han var med ved dannelsen af The International Continence Society. Han sad i en årrække i Den Videnskabelige Komité i European Urological Society og fik i 1999 Gregoir medaljen. Tages disputats fra 1969 handlede om »Neurogenic Dysfunction of the Urinary Bladder«, og interessen for de nedre urinvejes funktion og dysfunktion resulterede i en lang række af artikler, doktordisputatser og ph.d.-afhandlinger om urininkontinens, godartet prostataforstørrelse og neurologiske vandladningsforstyrrelser. Ud over mange videnskabelige artikler har Tage Hald udgivet engelske og danske medicinske bøger, her imellem Kirurgisk Kompendium, hvor han var medskaber fra 1. udgaven i 1987.Som vejleder var Tage varm, men bestemt ikke uden temperament, og han var elsket og beundret af studerende og læger på grund af sin viden, sin aldrig svigtende hjælpsomhed og sin konstruktive fantasi. Som det blev beskrevet i festskriftet til hans 60-årsdag, var hans varemærke kombinationen af intelligens og Danish dynamite. Nu er Tage ikke mere, og vi vil savne ham. Værst bliver det for Tages nærmeste, og vore tanker er hos dem.

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes