21.10.1917-13.2.2015.
Et ædelt gammelt træ i lægeskoven er faldet.
Sten Madsen, dr. med. og tidligere overlæge ved den medicinske afdeling, Centralsygehuset i Næstved døde den 13. februar efter kort tids sygdom, 97 år gammel.
Som søn af Thorvald Madsen, Seruminstituttets stifter og mangeårige direktør, var han født ind i samfundets øverste lag, hvilket på en eller anden måde prægede hele hans liv. Han var nær ven med og læge for det tidligere kongepar og kendte de fleste af sin tids spidser i samfundet. Men han bevarede jordforbindelsen.
Student fra Christianhavns Gymnasium og medicinsk kandidat fra Københavns Universitet i 1945. Speciallægeuddannelse på en række københavnske hospitaler bl.a. hos professor Meulengracht. Blev dr.med. i 1949 – naturligvis med et mikrobiologisk emne – Shigellabakteriens klassifikation. Speciallæge i intern medicin og medicinske mave-tarm-sygdomme i 1958. Kom i 1961 til Centralsygehuset i Næstveds medicinske afdeling som overlægevikar og et halvt år senere som fastansat overlæge, og han blev der til sin pensionering i 1987.
Første gang jeg stødte på Sten Madsens navn var i 1962, da jeg var turnuskandidat på Kommunehospitalets 3. afdeling hos professor Raaschou, hvor Sten havde været 1.reservelæge. På væggen bag professorens skrivebord hang fotografier af alle hans 1.reservelæger og øverst til venstre var et portræt af en nydelig herre i kjole og hvidt i modsætning til alle de andre, der var afbildet i hvid kittel. Det var Sten. Hver morgen ved konferencen så jeg på ham og tænkte, at han måtte være en festlig person, uden at vide at 12 år senere blev jeg hans nærmeste medarbejder gennem 13 år som hans medoverlæge fra 1974. Han tog særdeles godt imod mig og vi havde et forbilledligt samarbejde gennem alle årene, selvom han nok i starten var lidt betænkelig ved at dele »magten« med en anden.
Udover at være en dygtig kliniker og en god leder var Sten visionær, og sammen udviklede vi afdelingen til at blive en stor grenspecialiseret afdeling. Sten var vellidt og respekteret af personalet, ligesom han var velanset på egnen, hvor han kendte utrolig mange mennesker både høj og lav. Han var kendt for sit humoristiske sind og for sine morsomme påfund og gags. Lidt gøgler var der over ham, når vi f.eks. optrådte som Luciabrude ved personalejulefrokosten, og han elskede cirkusmiljøet, som var tæt på ham i Holme-Olstrup.
Vi talte meget sammen i dagligdagen om stort og småt, men en ting nævnte han aldrig. Sin tid i modstandsbevægelsen under besættelsen. »Jeg var bare en lille fisk«, sagde han altid, når jeg berørte emnet, men det var næppe hele sandheden.
Sten var bestyrelsesmedlem i en række foreninger og formand for flere fonde, blandt andet naturligvis Thorvald Madsens legat, og i 20 år var han medlem af bestyrelsen i Dansk Industri Syndikat.
Sten Madsen fik mange hædersbevisninger, han var ridder af Dannebrog af 1. grad, havde fået Frederik IX’s mindemedalje og Frihedsfondens hædersgave samt jubilæumslegat fra Sydøstsjællands Lægeforening
Efter sin pensionering i 1987 var han stadig aktiv, holdt foredrag og underviste udenlandske læger i det danske sundhedsvæsen, skrev artikler og var meget optaget af medicinsk historie. Han kørte København tynd på cykel for at få motion og lære byen at kende.
Et stort familiemenneske var han – i familiens midte befandt han sig bedst med fru Bibs, hans livsledsager gennem 68 år og de fire børn og mange børnebørn, heraf flere vordende læger.
Mine tanker går dem, der har mistet et dejligt menneske. Lægestanden har mistet et markant medlem og jeg en mangeårig ven.
Æret være Sten Madsens minde.
Peter Christiansen