Steffen, der blev læge i 1952, fik hurtigt interesse for det organisatoriske, og gjorde en indsats i både FAYL og DADL, ligesom han var medlem af udvalg til revision af studieordningen. I en årrække tegnede han lægernes efteruddannelse i Lægeforeningen, og han ledede personligt de overlægekurser, der forudgik LAK-kurserne. I 1967 blev han medoverlæge i Bispebjerg Hospitals medicinske afdeling C, der var det kommunale sygehusvæsens diabetesafdeling - i Niels Bygum Kraups regi - og han blev Krarups efterfølger som administrerende overlæge i 1973.
I de turbulente år i slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne, da manglen på sengepladser og sygeplejersker foranledigede nytænkning, tog Steffen ivrigt del i den organisatoriske udvikling. Han var den drivende kraft i organisationen og udviklingen af langtidsmedicinen, senere omdøbt til geriatrien. Specialet blev oprettet i 1972, og han fik etableret et langtidsmedicinsk sengeafsnit allerede i 1975. Han lagde især vægt på samarbejdet med primærsektoren og fik organiseret en tilsynsfunktion vedrørende alle plejehjemstruede i lokalområdet. Desuden fangede han essensen i det væsentlige tværfaglige samarbejde, og ledede selv de meget effektive og ofte festlige konferencer.
I begyndelsen af halvfjerdserne havde medikamentel cytostatisk behandling af visse kræftformer vist sig klinisk anvendelig, og det afledte subspeciale tog afsæt i BBH's afd. C med Steffens bevågenhed og støtte. Steffen var med rette stolt af de disputatser, der udgik fra de forskellige repræsenterede specialer i de år, og at de læger, han uddannede, gik videre til overlægestillinger og professorater. Afd. C var blevet en stor og sammensat afdeling, som Steffen ledede myndigt på tværs af specialerne.
Steffens facon kunne virke lidt studs; det var i hvert fald ikke muligt at aflæse hans følelser af minespillet - men desto varmere var glimtet i øjnene, jo tættere man kom på. Steffens interesse for medarbejdernes ve og vel var åbenbar. Hvis nogen fik behov for støtte, stillede han straks op. Han elskede naturen, som han brugte dagligt, indtil sygdom satte grænser. At Steffen så længe kunne være i sit hjem, skyldtes især Dorrits utrættelige omsorg.
Vi mindes en engageret, velmenende og god kollega.