Sigvard Kaae var født og opvokset på Frederiksberg. Han bestod embedseksamen ved Københavns Universitet i 1940 og havde turnus på Amtssygehuset i Gentofte, afdeling F og H. I august 1944 kom han til Radiumstationen i København, hvor han blev 1. reservelæge i 1951. Speciallæge i terapeutisk radiologi (senere onkologi) i 1951. 1953-1955 var han afdelingslæge ved Radiumstationen i Århus, derefter tilbage til Radiumstationen i København som overlæge, indtil han i 1962 blev overlæge og professor i radioterapi i Århus, hvor han var til sin pensionering i 1984.
I 1953 forsvarede han sin disputats: »Cancer of the breast with particular reference to the value of preoperative irradiation as a supplement to radical mastectomy«. Han var desuden forfatter til talrige artikler om onkologiske emner.
Sigvard Kaae var sekretær i Dansk Radiologisk Selskab 1955-1959. Sekretær ved Nordisk Forening for Medicinsk Radiologi's 21. kongres i 1957. Han var medlem af denne forenings styrelse 1969-1970 og præsident for foreningens 34. kongres i Århus i 1975. Formand i Dansk Radioterapeutisk Selskab 1964-1968. Dekan ved det lægevidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet 1966-1967 og universitetets prorektor 1967-1971. Han var medstifter af International Club of Radiotherapists 1953. Kaae foretog talrige studierejser til USA, Canada og i Europa. Han modtog James Polacks legat i 1961, Ernst Carlsens Mindelegats hæderspris i 1966, Carl Krebs' Fødselsdagslegat i 1968 og Hanstedgaard Fondens hæderspris i 1981. Kaae blev Ridder af Dannebrogsordenen i 1968 og Ridder af 1. grad i 1981.
Kaae fik interesse for radioterapien under sin ansættelse som kandidat på Radiumstationen i København i 1944. Afdelingens chef, Jens Nielsen , fik hurtigt øjnene op for hans usædvanlige evner, og her blev hans livsbane grundlagt. Vi er mange som nød godt, ikke blot af hans store kliniske dygtighed, men også af hans interesse og glæde ved at undervise os. Han mestrede behandlingen af de mange maligne tumorer, som var dagligdagen for os, og først med generationsskiftet i 60'erne og med Kaaes inspirerende tanker og planer blev der foretaget en opdeling af de maligne tumorer i grupper eller søjler, og her lagdes grunden til en subspecialisering af fagområdet.
Set i bakspejlet var Sigvard Kaae formentlig den dominerende pioner inden for dansk onkologi. Som den første speciallæge i radioterapi var han med til at introducere den non-kirurgiske kræftbehandling som et selvstændigt specialområde. Samtidig forstod han betydningen af multidisciplinært samarbejde og fordelene ved interaktion mellem de forskellige behandlingsmodaliteter. Kaae var således tidlig til at introducere »evidence based medicine« og praktiserede dette i væsentligt omfang, bl.a. ved en fremsynet rolle inden for den multidisciplinære behandling af sarkomer. Hans visioner kom også klart frem i forbindelse med gennemførelse af en af de første og, som historien har vist, banebrydende randomiserede kliniske undersøgelser af betydningen af stråleterapi ved behandling af brystkræft. Dette studie, som inkluderede sin første patient stort set på dato 50 år før Sigvard Kaaes død, havde stor betydning for strålebehandlingens rolle ved brystkræft og står i dag fortsat som et mønstereksempel på en klinisk undersøgelse.
Kaae var uhyre flittig, var den første der mødte op om morgenen og den sidste der gik hjem, oftest med tasken fuld af dagens post, som så blev fuldført hjemme. Han krævede meget af sine yngre medarbejdere, som så til gengæld nød glæde af hans hjælp og interesse hvad enten det drejede sig om kliniske problemer eller assistance til udarbejdelse af videnskabeligt arbejde.
Kaaes evner for samarbejde viste sig også i de mange daglige konferencer med andre specialkolleger og -afdelinger. Han var ikke blot respekteret for sin viden, men også for sine store diplomatiske evner, der tit var brug for i en diskussion om patienternes behandling. Den samme tillid til ham viste sig også i de mange lokale, sundhedsstyrelses- og universitetsudvalg, som han fik sæde i.
Kaaes indsats som prorektor ved Aarhus Universitet kom fint til orde i Palle Juul-Jensens bog »I fakultetets tjeneste: »Der er grund til at fremhæve Kaaes betydning for det lægevidenskabelige Fakultet i alle disse år. Efter rektorskiftet fortsatte han sit arbejde i de styrende organer og blev dermed en central person i Fakultetet, og specielt var det af betydning at Kaae ligesom var forbindelsesledet til de frustrerede professorer, som ikke længere havde indflydelse. Hans hjælpsomhed og hans loyalitet over for Fakultetet og mig kan ikke understreges tydeligt nok. Kaae var ikke en mand af mange ord, men havde man vundet hans tillid kendte hans hjælpsomhed ingen grænser«.
Kaaes tilværelse efter pensioneringen var ikke let. Han mistede sin kone Kirsten et års tid efter at han var flyttet tilbage til København, og få år senere omkom hans søn ved en tragisk bådulykke. Han efterlader sig en datter, som bor i Århus. Selvom han i de seneste år var svækket af en morbus cordis, var hans åndelige evner i god behold, og han havde til det sidste en usvækket interesse for onkologiens rivende udvikling.
Ved Sigvard Kaaes død har vi mistet ikke blot en god ven, men også en enestående kollega og læremester.
Helge Johansen
Jens Overgaard
Arne Sell