Randi Luggin var født og voksede op i Norge. Hele sit liv identificerede hun sig med denne del af sin historie, mindedes med sorg og respekt sin far, der var læge i Narvik og bevarede kontakten til barndomsveninderne. Sidste sommer gik turen igen til barndomslandet. Da hun kom hjem måtte hun opsøge læge, og i løbet af få uger havde hun fået diagnosticeret en dissemineret kræftlidelse.
Randi var uddannet som læge i København, hvor hun tidligt mødte Herbert, med hvem hun fik to børn. Under studietiden var hun videbegærlig, spørgende og velforberedt grænsende til det irriterende. Hun fandt sin plads i psykiatrien, hvor hun som reservelæge sammen med andre kvindelige psykiatere var medforfatter på »Kvinden i psykiatrien«. Senere videreuddannede hun sig som psykoterapeut, gruppeanalytiker og supervisor. Hun var en del af lærerstaben ved OPU (Organisations Psykologisk Uddannelse) i en periode, var storgruppeleder og vikarierede for kolleger i analytiske grupper. Hun var i alt dette opdateret, belæst og forestod som formand for psykoterapiudvalget endnu en revision af psykoterapibetænkningen.
Fagligt har hun altid været optaget af de vanskelige patienter, de psykotiske lidelser i Nykøbing Sjælland, og senere opbyggede hun det psykoterapeutiske afsnit for patienter med personlighedsforstyrrelser på Psykiatrisk Center Amager. Randi var ikke meget for dogmer. Hun satte sig ind i nye retninger og kombinerede uden besvær sin psykoanalytiske grundforståelse med mentaliseringsteori og kognitive metoder til et integreret behandlingstilbud med fokus på den enkelte patients lidelse.
I en periode, hvor centeret var trængt af mangel på erfarne ledere, påtog hun sig opgaven, løste sig fra andre opgaver og stod i spidsen for en reorganisering. Hun var meget værdsat af medarbejderne og ikke mindst de yngre kolleger i denne proces. Og hun glædede sig over, hvorledes de voksede og kunne tage over efter hende. Randi Luggin afsluttede sit arbejdsliv med glæde og stolthed i maj 2019.
Randi var således et stort forbillede for både patienter, medarbejdere og lægekollegerne. Randi var ikke optaget af opmærksomhed på sin egen person men af faglig og personlig udvikling. Symbolsk herpå var Randi på sit sygeleje beskæftiget med, hvordan hendes store bogsamling gik godt i arv.
Randi Luggin efterlader sig sine børn Thomas og Benedikte Luggin.