Medlem i

13 years 1 month
components

15.11.1914-15.04.2006Efter klinisk uddannelse i København blev Poul Kruhøffer i 1943 knyttet til Københavns Universitet, fra 1964 til 1984 som professor i fysiologi og leder af Medicinsk Fysiologisk Institut B. I 1950'erne var Kruhøffer WHO-professor, i 1970'erne dekan. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og udgav lærebogen »Medicinsk Fysiologi«.Kruhøffers forskning omfattede basalfysiologi i nyrer, lunger og organismens rum. I disputatsen fra 1950 påvistes bl.a. renal sekretion af kalium. Transkapillær transport af lavmolekylære stoffer foregår overvejende ved diffusion og ikke ved parakapillært kredsløb. Kruhøffers sidste arbejde fra 1983 omhandler optagelse af ethanol over alveolemembranen. Et markant studie, der fortsat danner grundlag for retsmedicinsk vurdering ved indånding af spritdampe.Mange vil erindre Kruhøffers inspirerende forelæsninger, den dybe stemme, det gennemførte stringente ræsonnement og den utrolige omfattende viden. Ved mundtlig eksamen i fysiologi og ved de mange disputatsoppositioner blev svaghed og styrke eksponeret på dybtgående, men fair vis. Det samme gælder det mangeårige virke som redaktør af Acta Physiologica Scandinavica.

Som ung forsker var det meget betagende at overvære videnskabelige møder på Fysiologisk Institut B og den aura og respekt, der omgav Kruhøffer. Han var altid villig til at hjælpe og forklare, også ved eksperimentelle problemer. J.W. Severinghouse og R.E. Forster anfører i deres erindringer, den store betydning Kruhøffer, har haft for deres videnskabelige motivation. Kruhøffer kunne være meget direkte men også reserveret. Som rejsefælle var han munter, ligefrem og opløftende. Kruhøffers elegante indlæg i Jacobinerklubben blev fulgt af løsslupne diskussioner ved det efterfølgende traktement.

I et brev skrev Kruhøffer kort efter sin 90-års fødselsdag om en kollega: »... men resultaterne af søgningen efter sandheden har jo været af uvurderlig betydning for biologiens udvikling; selv sagt gennem udlån af fysiske og kemiske analysemetoder, men også ved brugen af (forenklede) modeller af biosystemer i bestræbelse på at få indsigt i centrale elementer i disses modus operandi. Med få ændringer og tilføjelse af nogle superlativer kunne dette være en karakteristik af Poul Kruhøffers egen indsats gennem et langt liv.

Æret være hans minde.

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes