21.8.1951-13.1.2007Den 13. januar 2007 døde Poul Thorkild Hansen under en skiferie i Italien, 55 år gammel.Han var student fra Sorø Akademi og tog medicinsk embedseksamen i 1977. Efter endt klinisk uddannelse blev han i 1990 praktiserende læge i Odense.Thorkilds tilværelse var omskiftelig, og han måtte i 1996 opgive sin praksis på grund af sygdom. Han formåede imidlertid at generhverve en del af arbejdsevnen og blev ansat i Socialmedicinsk Afsnit i Odense Kommune 1999, hvor han var en værdsat kollega. Thorkild var langt fra at være et »dusinmenneske«. Han var fagligt velfunderet, samtidig med at han havde en udpræget humoristisk/ironisk sans med et skarpt blik for tilværelsens absurditeter, herunder de sommetider groteske sider ved forvaltningernes og sundhedsvæsenets virksomhed. Han var flittig, videbegærlig og meget grundig, ikke alene på det faglige område
Samarbejdet foregik i en seriøs og gemytlig stemning, hvilket befordrede løsningen af de undertiden ganske vanskelige vurderinger i sagerne. Thorkild havde en særlig sproglig sans for at beskrive selv meget komplicerede problemstillinger kortfattet og elegant. Han var hjælpsom og havde altid tid til at lytte til andre med interesse og indlevelse. Det var karakteristisk for Thorkilds selvironiske facon, at han under sin skiferie over for de yngre, moderne påklædte skiløbere kunne »prale« af, at han da gennem mange år havde gået med hængerøvsbukser.
Thorkild fik nogle gode år med Jytte med mange gode oplevelser både i dagligdagen og under ferier. De havde for kort tid siden anskaffet en sejlbåd, som de desværre ikke fik lejlighed til at nyde sammen.
Thorkilds død efterlader os med følelsen af at have mistet en betydelig personlighed og kollega, og vores tanker går til Jytte og familien.
components
Sidebar placering
Venstrestillet
Type