2.5.1925-2.5.2003
Poul Schlütter døde stille, efter mange års hjertesygdom, på sin 78-års fødselsdag siddende fredeligt i sin lænestol.
Poul var født i Haderslev hvor han blev student i 1945.
Han læste medicin - 1. del i Århus og 2. del i København, hvor han blev læge i 1954. Et halvt år tidligere var han blevet gift med sin elskede Annemarie.
Efter videreuddannelse på forskellige sygehuse rundt om i landet, blev Poul i august 1957 ansat som amanuensis hos læge P.V. Kristensen, Danmarksgade 22, Holstebro. I tiden frem til indgåelse af kompagniskab samme sted var praksis vokset fra 1.380 til 1.830 sygekassepatienter, så det var en velkommen lettelse at der nogenlunde samtidig blev oprettet en lægevagtsordning. De fleste fødsler var dog indtil begyndelsen af 1970'erne hjemmefødsler med assistance fra egen læge.
Poul og familie lærte jeg at kende, da jeg i 1975 tiltrådte stillingen som amanuensis efter at P.V. Kristensen havde pensioneret sig. Da jeg ankom med familie og flyttelæs, stod Poul og hans to store sønner klar til at hjælpe iklædt islandske sweatere.
Praksis var et år tidligere blevet udvidet til 3-mands praksis. Der fulgte 16 intensive og gode års samarbejde med Poul. Hurtigt lærte Poul mig at aftenmøder, weekend- og ugekurser var en nødvendig del af arbejdet. Poul var det gode eksempel. I det daglige var han patienternes mand, altid med god tid. Utallige er de tilfælde, hvor han lidenskabeligt har kæmpet som patienternes advokat over for forsikringsselskaber, sygehusafdelinger og offentlige instanser. Hans arbejdsevne var stor, ligeledes hans humoristiske sans. Ofte lød der højlydte latterudbrud fra hans konsultationsrum, også på tider hvor vi andre var ved at drage hjem. Pouls lægegerning var baseret på opdateret lægevidenskab, uden at han nogensinde glemte »det hele menneske«. Han var god at lære af, også for de vekslende uddannelseslæger, der passerede klinikken, 1/2-1 år ad gangen.
Privat var Poul og Annemarie meget givende mennesker. Poul holdt meget af at lave mad, og det Schlütterske hjem
og sommerhus var altid festligt at besøge. De tre børn: Mik, Jesper og Marianne er stadig lige elskelige, og »er kommet godt i vej« med nu store »børnebørn«.
Men lykken varer sjældent evigt. Annemarie blev opereret for en malign lidelse. Poul blev ramt af flere blodpropper i hjertet, og trods stor indsats fra hospitalsvæsenet blev Poul så meget medtaget, at han i 1991 valgte at gå på pension. Annemarie døde i 1997, og det var et hårdt slag som Poul aldrig forvandt.
Æret være Pouls minde.