Poul Dyhre-Poulsen

3.3.1942-28.3.2008Poul Dyhre-Poulsen er død efter kort tids svær kræftsygdom. Vi har dermed mistet en god og vellidt kollega med en unik og svært erstattelig rolle for alle, der underviser og forsker i neurofysiologi og biomekanik på Københavns Universitet.Poul var uddannet læge men havde desuden en usædvanlig veludviklet sans for fysik og teknik. Han blev efter kortvarig klinisk ansættelse knyttet til fysiologi på Københavns Universitets Lægevidenskabelige Fakultet i 1969, blev siden lektor ved Fysiologisk Institut A, Neurofysiologisk Institut, Medicinsk Fysiologisk Institut og endelig ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi. Videnskabeligt bevægede han sig fra en tidlig interesse for sansefysiologi mod analysen af bevægelsesadfærd og bevægelsesfunktion. Med Arne Mosfeldt Laursen flyttede han Neurofysiologisk Instituts fokus fra musklers og perifere nervers sygdomme til udforskningen af det normale centralnervesystems funktion. Sammen skabte de et særligt kreativt og kritisk intellektuelt miljø for udviklingen af unge menneskers tro på, at i det mindste nogle af hjernens funktioner er tilgængelige for videnskabelig forståelse. I de senere år arbejdede Poul med biomekaniske og sportsmedicinske emner, som han sammen med forskere fra ind- og udland publicerede en række betydningsfulde artikler om.Pouls særkende var den intelligente betragter, der med lavmælt humor pludselig så nye overraskende vinkler eller rokkede grundlaget med en skarp iagttagelse, ofte i form af barske kommentarer, der dog altid blev serveret med et humoristisk glimt i øjet.

Poul var en glimrende formidler med særligt tag i begavede og interesserede studenter og et talent for at holde sine kolleger fra »vås og neuromytologi«. Poul indgik på en inspirerende måde i samarbejdet på Instituttet om gennemførelse af undervisningen, og var i stand til at bibringe den prægraduate undervisning en lægelig vinkel, der blev hilst velkommen af studenterne. Poul Dyhre-Poulsens alt for tidlige død efterlader os med et dybtfølt vemodigt savn. Vores tanker går til hans hustru Ellen Korsgaard og sønnen Cornelius.