29.3.1941-8.7.2015
Peter Kramp blev læge fra Københavns Universitet i 1968 og havde derefter ansættelser på bl.a. Rigshospitalet, Gentofte Amtssygehus og Sct. Hans Hospital.
I 1982 blev han overlæge ved Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik, hvor han havde sit virke, til han blev pensioneret i 2011. Fra 1982 var han medlem af Retslægerådet, som han i 1992 blev næstformand for.
Peter Kramp var om nogen retspsykiateren par excellence. Han har haft ansvaret for over 2.000 mentalerklæringer, og i 2011 portrætterede Preben Lund ham i bogen »Sindssyg i gerningsøjeblikket: Retspsykiateren Peter Kramp — læge i lovens og sindets udkantsområder«.
Han var en livlig debattør, der med stor kraft udtalte, at retspsykiatrien er presset, og behandlingsdømte risikerer at blive sluset for hurtigt ud i ambulant behandling. Først og fremmest påpegede han en sammenhæng mellem reduktionen i antal psykiatriske sengepladser og den kraftige stigning i antal psykiatriske patienter med retslige foranstaltninger.
Hans engagement i sit fag viste sig på talrige felter. Han var medstifter af Dansk Psykiatrisk Selskabs Retspsykiatriske Interessegruppe i 1986 og en flittig bidragsyder ved gruppens møder.
Endvidere bidrog Peter Kramp i mere end 25 år til speciallægeuddannelsen af kommende psykiatere som delkursusleder i retspsykiatri og var desuden en skattet underviser ved Summer Schools.
Men Dansk Psykiatrisk Selskab er ham skyldig på mange andre felter. Da selskabet fejrede 100-årsjubilæum var han selvskreven til at sidde i planlægningskomitéen, og mange møder afholdtes på hans kontor, hvor han engagerede sig i alle aspekter fra videnskabeligt program til modtagelsen af Kronprinsessen.
Ved selskabets årsmøder var Peter Kramp i en årrække en elsket dirigent ved generalforsamlingen. Han kendte alle detaljer og sine kollegers kæpheste, og han fik ofte sluttet en debat med en morsom bemærkning, så generalforsamlingen kunne skride frem.
Peter Kramp var et selskabsmenneske, så det var naturligt at bede ham holde festtale ved selskabets årsmøder, velvidende at han om nogen havde en spids pen og kunne være meget direkte.
Vi er mange, der vil savne ham dybt, og dansk psykiatri har mistet en af sine mest markante skikkelser
Æret være hans minde.
Bodil B. Andersen
Jeanett Bauer
Anders Fink-Jensen
Torsten Jacobsen
Marianne C. Kastrup
Annette Lolk