30.5.1936-11.2.2016.
En af pædiatriens, ja den danske lægestands meget markante personligheder er død, få måneder før han ville være fyldt 80 år.
Uddannet som læge i 1961, disputats om albuminmetabolismen hos nyfødte 1975, Kras var ledende overlæge fra 1978 til 1992 på Gentofte Hospital og fra 1992 til 1998 på Hvidovre Hospital og professor i pædiatri ved Københavns Universitet i 12 år. Han opbyggede særlig viden inden for pædiatrisk gastroenterologi (sygdomme i mave-tarm-kanalen hos børn) og tiltrak patienter og læger inden for dette vigtige område, en viden som også kom ham til gode i arbejdet i adoptionsnævnet.
Det var imidlertid hverken hans kliniske arbejde, hans forskningsaktiviteter eller professorarbejdet, der også omfattede aktiviteter som dansk redaktør af den obligatoriske lærebog ” Nordisk lærebog i pædiatri”, der gjorde ham landskendt.
Under sin ansættelse i Gentofte kæmpede han indædt for at få flere resurser til afdelingen. Da dette kun lykkedes i meget begrænset omfang, greb han i 1992 chancen til at blive leder af børneafdelingen på Hvidovre Hospital, en afdeling med betydelig flere midler til rådighed. Efter års kamp blev han ufrivilligt pensioneret i 1998 i en alder af 62 år, et stort tab af pædiatrisk ekspertise. Et langt og aktivt liv er nu afsluttet, men inden er Kras adskillige gange blevet spurgt, om det virkelig var det værd. Han var aldrig i tvivl. Ved at sige fra kunne han fortsat se sig selv i spejlet, og det var en fjer i hatten, da Ombudsmanden af egen fri vilje gik ind i sagen og tildelte sygehusledelsen en næse.
»Der er alt for mange vatnisser i lægefaget« sagde han, og Kras stod ved sine holdninger og forlod efter års kamp en ledende overlægestilling og et professorat efter mange års kamp mod nedskæringer. Æret være hans minde.
Karsten Kaas Ibsen