Næsten 83 år gammel døde Otto Steffensen i hjerteinkompensation.
Han blev nysproglig student fra Århus Katedralskole i 1939 og begyndte straks på det medicinske studium, der med kandidateksamen i 1948 afsluttedes i København. Herefter begyndte den uddannelsesmæssige rundrejse. I 1950 blev han gift med Grete, som var laboratorieassistent. Uddannelsen sluttede med speciallægeanerkendelse i pædiatri og intern medicin, som i 1965 førte til en overlægestilling i Frederikshavn. Her satte han især sit præg på børneafsnittet, som han udbyggede og gjorde til en velfungerende del af den medicinske afdeling.
Mit samarbejde med Otto startede, da jeg i 1977 blev ansat som overlæge i Frederikshavn - et samarbejde, der på alle måder var gnidningsfrit. Samarbejdet førte til et nært venskab, og uden forbehold blev jeg og min familie lukket ind i Otto og Gretes vennekreds.
Otto var meget kompetent i begge sine specialer og blev i 1977 en særdeles vellidt og agtet administrerende chef for den medicinske afdeling. Desuden fungerede han i alle årene som censor i pædiatri ved Aarhus Universitet. Han var et lyttende menneske, værdsat af patienter og altid opmærksom over for kolleger og det øvrige personale, der havde brug for råd og vejledning.
Han var et meget beskedent og blufærdigt menneske, som ikke profilerede sit ego. Karakteristisk for ham var, at han i planlægningen af sin egen begravelse valgte, at der skulle tales over Paulus' korintherbrev om kærlighed, men ikke tales om ham personligt.
Otto og Grete blev ikke forskånet for store personlige sorger. De mistede begge deres sønner, Morten kun 7 år gammel og Torben 31 år gammel, men tog deres smertelige tab beundringsværdigt. Hårdt ramt var de, men de levede videre - ikke ved at fortrænge - men ved at fokusere på livets positive sider. De havde hinanden, deres mange gode venner og deres fælles interesse i natur, kunst, musik og den antikke historie, som de dyrkede på deres mange rejser til Grækenland.
Selv fik Otto lige efter at have forladt afdelingen i 1987 et rumperende aorta-aneurysme, som han overlevede takket være en meget hurtig indsats fra karkirurgerne i Aalborg. Han havde selv stillet den kliniske diagnose, da jeg blev hasteindkaldt til hjemmet.
Otto fik et godt og langt liv med Grete, som han i år 2000 kunne fejre guldbryllup med. Nu ligger han begravet i Aalborg sammen med sine to eneste børn efterladende sig sin elskede Grete.