Medlem i

13 years 1 month
components

23.4.1950-9.4.2010

Ole Schmitz døde den 9. april 2010 på det gamle Århus Kommunehospital efter lang tids sygdom.

Ole levede et rigt fagligt liv og var en internationalt profileret og højt respekteret videnskabsmand og læge inden for diabetologien.

Da han i 1975 bestod embedseksamen fra Aarhus Universitet, var det vanskeligt for yngre læger at få arbejde på landets sygehuse. Efter flere ansættelser på den nordenfjordske hjemegn omkring Thisted kom Ole efter en målrettet indsats tilbage til Kommunehospitalet i Århus i 1978. Nu fulgte en blomstrende tid med ikke mindre end fire speciallægeautorisationer (nefrologi, intern medicin, endokrinologi og klinisk farmakologi) og etablering af et forskningsmiljø med et stedse accelererende videnskabeligt virke på samme niveau. Den opulente videnskabelige indsats var meget tidligt centreret om de helt fundamentale medicinske begreber insulinresistens og insulinsekretion og samspillet med andre hormoner i relation til diabetes. I forløbet oparbejdede Ole nære relationer til mange forskere ved verdens førende universiteter og hospitaler i ind- og udland.

I 1992 blev Ole overlæge på Medicinsk Afdeling M, Århus Kommunehospital, og i 2000 blev han professor i klinisk farmakologi. I det daglige kliniske arbejde var han præget af sin faglige opvækst på Medicinsk Afdeling C: kompetent, koncis og stringent - vellidt af patienterne for en dedikeret lægelig omsorg og højt værdsat og anerkendt af kollegerne. Hvad angår det akademiske, ydede han en meget stor og værdifuld indsats som vejleder for yngre forskere, som studienævnsformand og som institutleder ved Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet.

Ole efterlader sig et stort tomrum, og vore tanker og medfølelse går til hans nærmeste.

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes