Medlem i

13 years 1 month
components

5.8.1949-20.9.2005Vores kære kollega, læge Ole Sandager, er død efter få måneders sygdom.Ole blev født og voksede op i Herning. Efter studentereksamen drog Ole til Aarhus Universitet, hvor han blev kandidat i 1977. Under sin turnus i Aalborg mødte han Else-Marie, som ud over at blive hans hustru, blev hans uundværlige samarbejdspartner gennem alle årene. Som værnepligtig læge i søværnet var Ole med inspektionsskibet Ingolf på togt til Grønland, som han tabte sit hjerte til. Ole blev almenmediciner og havde en solopraksis i 1990-1998 i Silkeborg. Da familien, med de nu fem børn, fik længsel efter det nordjyske, faldt valget først på Hvorup Kaserne i et år, og derefter et år med praksis i Aalborg. Ole glemte dog aldrig Grønland og søværnet, og i 2001 søgte han og fik fast ansættelse som læge på Infirmeriet, Flådestation Frederikshavn. Han nød disse år og arbejdet med de unge mennesker, uddannelserne i flyve- og dykkermedicin og ikke mindst de mange togter som skibslæge med inspektionsskibene ved Grønland og Færøerne.Ole var en meget afholdt læge og kollega med en dejlig lun humor, og vi vil alle savne ham.

Vore tanker går til Else-Marie og børnene.

Mads Primdahl

Wiera Lorentzen

Jørgen Michelsen

Bjarne Møller

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes