Medlem i

13 years 1 month
components

8.5.1944-9.10.2008Speciallæge i intern medicin og reumatologi Ole Schaadt er død alt for tidlig af en blodprop i hjertet.Ole Schaadt voksede op i Varde, blev student fra Esbjerg Statsskole i 1963 og i 1971 læge fra Københavns Universitet. Han blev uddannet speciallæge i intern medicin og reumatologi efter uddannelse på hospitaler i København, bl.a. på Rigshospitalet, hvor han sammen med overlæge, dr.med. Hans Bohr oprettede Laboratoriet for Knoglemineralmåling på Rigshospitalet i 1979.Laboratoriet havde med økonomisk støtte fra Gigtforeningen anskaffet en af de første skannere i verden, som kunne måle knoglemineralindholdet i både ryghvirvler og lårbenshals. I samarbejde med Rigshospitalets kliniske afdelinger vurderede man risikoen for knogleskørhed hos den enkelte patient, og de første resultater blev offentliggjort allerede i 1980 i The Lancet. Han forskede i laboratoriet fra 1979 til 1993 og siden også på et forskningslaboratorium på Kommunehospitalet sammen med bl.a. overlæge, dr.med. Ole Rintek Madsen. Der er herfra publiceret bl.a. undersøgelser om sammenhængen mellem muskelkraft og knoglemasse samt lednære knogleforandringer ved slidgigt i knæ. Ole Schaadt var endvidere klinisk lektor i intern medicin på Københavns Universitet i perioden 1979-1988.

Ole Schaadt blev senere overlæge ved Thisted Sygehus, administrerende overlæge ved Fysiurgisk Hospital i Hammel samt Centralsygehuset i Silkeborg. Han drev fra 1994 en velbesøgt reumatologisk klinik i speciallægecentret på Nørrevold i København sammen med sin hustru, Malika Lone Chenoufi Schaadt. Tankerne går til hende og deres to piger, Marie Louise og Anne Sophie.

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes