24.07.1955-05.11.2009
Ole uddannede sig til læge i 1984 og gik hurtigt efter samfundsmedicinen. Han begyndte på Epidemiologisk Afdeling, Statens Serum Institut, hvor hans store indsats fik afgørende indflydelse på moderniseringen af »Meldesystem for smitsomme sygdomme«. Ole blev udnævnt til embedslæge i Storstrøms Amt i 1994 og fik speciallægeanerkendelse i 2003.
I 2002 blev Ole anmodet om at rykke ind i Sundhedsstyrelsen for at støtte denne institution på områderne miljømedicin og it-udvikling. Ved regionaliseringen af embedslægerne i 2003 blev Ole udnævnt til ledende embedslæge for Embedslægeregion Sjælland.
Siden blev han »headhuntet« til stillingen som sundhedsfaglig chef på Sygehus Syd i Region Sjælland i 2006, og fik - til sin store tilfredshed - stillingen som cheflæge ved Sygehus Thy-Mors i 2008. En stilling han forblev i til sin tragiske død ved en meningsløs trafikulykke på en nordjysk landevej.
Vi, som fik det store privilegium og fornøjelsen at arbejde sammen med Ole i forskellige sammenhænge, kan helt entydigt sige, at han var et menneske med en stor begavelse og mange kompetencer, og at han med stor generøsitet delte dem med os.
Ole kunne i nogle tilfælde være helt usædvanligt fokuseret på at løse opgaver og utålmodig, når kollegerne ikke altid var lige så hurtige. Denne side kunne af og til give ham problemer, ikke mindst som leder. Men som med alt andet arbejdede han på sagen, og over årene lykkedes det også at få styr på dette.
Ole var et alsidigt menneske. Han kunne reparere en bil eller sætte et badeværelse i stand. Og han kunne underholde med sin harmonika. Hans organisationstalent viste sig også på det område, når han med harmonikaen hængende i den ene hånd dirigerede mennesker rundt i komplicerede folkedanse.
Når Ole var i nærheden, vidste vi det altid; det gik ikke lydløst af. Hans rungende latter kunne høres gennem adskillige vægge. Ole var meget social, og man kom aldrig forgæves til ham med ønske om råd eller hjælp. Og det kunne være alt fra it, lægefaglige spørgsmål, håndværksmæssige spørgsmål - og ikke mindst på det nære menneskelige plan. Ole var en omsorgsfuld ægtemand, far og ven, som fulgte tæt med i sine næres glæder og bekymringer og altid var klar med hjælp, når der var behov.
Oles liv afsluttedes uden varsel, og det er næsten ufatteligt, at vi ikke længere skal høre ham tidligt og silde i telefonen med: »Det er Ole!«
Han vil blive savnet meget længe af os, hans kolleger og venner. Vores tanker går til Oles tre drenge og hans elskede kone Alice, hans forældre og øvrige familie. Æret være Oles minde!