14.5.1936-3.2.2011
Som søn af Aage Jepsen, Landbohøjskolens mangeårige professor i bakteriologi, kød- og mælkekontrol mv., fødtes Ole Bent Jepsen ind i den anvendte mikrobiologi. Han medbragte yderligere en poliomyelitisskade fra 1944 i det ene ben.
Efter medicinsk embedseksamen V 64 hørte han til den første generation af kliniske mikrobiologer, speciallæge 72, yderligere fastslået ved disputatsens emne: »Undersøgelse af postoperative sårinfektioner med særligt henblik på infektioner forårsaget af S. aureus og E. coli«. Han efterfulgte i efteråret 1977 Wilhelm Frederiksen som overlæge ved Statens Serum Instituts regionalafdeling i Aalborg; men samtidig var organiseringen af sygehushygiejnen - senere infektionshygiejnen - blevet ændret.
Sundhedsstyrelsen nedlagde i 1975 Amtsråds-foreningens afdeling for Sygehushygiejne og overførte det praktiske arbejde til de nu parate klinisk mikrobiologiske afdelinger. Serum Instituttets direktør, J. Chr. Siim, så straks, at det ville være en fordel for alle, at den Centrale enhed for Sygehushygiejne blev placeret på Statens Serum Institut, og ved denne afdeling var Ole Bent Jensen overlæge fra maj 1978 til januar 2004. Han var en glimrende organisator: Ved opbygningen af en specialuddannelse af hygiejnesygeplejersker - et tidligere udefineret begreb - ved rådgivning til hele landet i infektionshygiejniske spørgsmål, ved organiseringen af årlige møde for administratorer, hygiejnesygeplejersker og kliniske mikrobiologer og ved godkendelsen af nye medicinske hjælpemidler. Systematiseringen kulminerede i hans sidste tiår gennem Infektionshygiejniske vejledninger organiseret i Dansk Standard.
På denne basis deltog Ole Bent Jensen i organiseringen af EU's infektionshygiejniske arbejde, og han blev editorial advisor ved Journal of Hospital Infection. Som sådan fremmede han mange danske bidrag til tidsskriftet. Han var herudover formand 1986-1991 for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi og kursusleder 1986-1990 ved Nordiska Hälsovårdshögskolan, Göteborg. Den følgende generation af kliniske mikrobiologer vil især huske ham som den velvillige officielle opponent ved deres disputats.
Æret være hans minde.