9.2.1947-14.5.2016
Min gode ven og kollega, Nils Foged, døde på Hospice Fyn lørdag den 14. maj kort før midnat – dagen før pinsedag. Han døde afklaret og tryg, stille, fattet og fredfyldt. Få måneder tidligere – mellem jul og nytår – fik han symptomer pga. en lungecancer med metastasering til columna cervicalis. Straks derefter fulgte operation, stråle- og kemobehandling, som desværre ikke var helbredende.
Jeg lærte Nils at kende i 1979 på Pædiatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital (dengang Odense Sygehus), og under mine tre ansættelser på børneafdelingen der. Nils og jeg ville begge være speciallæger i pædiatri. Vi var begge reservelæger, 1. reservelæger og overlæger på Børneafdelingen, hvor Nils fortsatte til sin pensionering.
Som børnelæger havde Nils og jeg mange berøringsflader. Jeg beundrede Nils for hans høje faglige standard. Han var utroligt vidende, en dygtig børnenefrolog samt alsidig med stor viden og kunnen også inden for flere andre pædiatriske fagområder ("subspecialer") samt i almenpædiatrien. Nils havde en meget høj moral, var knivskarp og etisk korrekt. Han var en yderst sympatisk og empatisk person, som var afholdt af forældre, patienter, kolleger og andet personale. Nils var, hvad man forstår ved et ordentligt menneske, grundig og kompetent med et skarpt øje for ærlig og redelig ledelse.
Privat var Nils såvel skøn- som faglitterært meget belæst, ligesom han var en habil guitarspiller. Nils og hans hustru Lene og min hustru Bente og jeg havde et varmt og godt venskab gennem godt og vel en generation. Lene og Nils havde desværre den dybeste sorg at miste en søn, Lars, for næsten ti år siden. En tragedie for hele familien.
Nils blev bisat fra Ansgars Kirke i Odense fredag den 20. maj ved en meget smuk og bevægende højtidelighed. Der var efterfølgende mindesamling på Restaurant Næsbyhoved Skov. Med tanker på Nils' mange vellykkede funktioner i sit liv, bringes her nogle tankevækkende brudstykker fra et par af de fire dejlige salmer, som Nils selv havde valgt til den kirkelige bisættelseshøjtidelighed:
DDS 14, 1. linje: Tænk, at livet koster livet!
DDS 787, vers 4: Tak for de mennesker, som blev vor støtte, når vi fandt vejen besværlig at gå. Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte, mød du os selv i de svage og små!
Vore tanker og medfølelse går især til Lene, børnene Katrine og Thomas, svigerbørnene, børnebørnene samt til Nils' storebror Erling.
Æret være Nils' minde.
Leif Normann Rasmussen