En god ven og kollega er desværre gået bort efter et kort, men aggressivt forløb med cancersygdom. Niels blev læge i 1982, speciallæge i anæstesiologi i 1990 og dr.med. i 1998 med disputatsen »Effects of dopamine on renal haemodynamics tubular function and sodium excretion in normal humans«.
Niels var i mange år ansat i en delt klinisk/forskningsstilling som overlæge på Rigshospitalet ved Neuroanæstesiologisk og som lektor ved Farmakologisk Institut, Københavns Universitet. Fra 2010 var han medlem af den Nationale Videnskabsetiske Komité og i en periode formand for Videnskabsetisk Komité i Region Hovedstaden.
Niels’ hjerte bankede for forskningen, og han har sat sit solide aftryk med > 150 publikationer på sit CV og har været vejleder for mange ph.d.-studerende. Højdefysiologi var en af hans mange forskningsinteresser, og han arrangerede blandt andet flere forskningsophold i Italien til Capanna Margherita i 4.600 meters højde, hvor der blev gennemført højdefysiologiske undersøgelser på raske forsøgspersoner. I de sidste år af sin karriere arbejdede Niels med smertebehandling og startede en privatklinik i Malmø for patienter med kroniske smerter.
Niels var et passioneret og humoristisk menneske, der fordybede sig i de ting, som interesserede ham. Samvær og rejser med familien var hans store passion, og med fransk afstamning var Frankrig det foretrukne rejsemål. I fritiden fordybede han sig i sine hobbyer, som blandt andet var fotografering og billedfremkaldelse, militærhistorie og veteranmotorcykler.
Niels efterlader sin hustru og livsledsager gennem mange år, Annelise, med hvem han har sønnen Rasmus, og desuden tre sønner af tidligere ægteskab, Martin, Anders og Jakob, samt svigerbørn og børnebørn. Navnlig samværet med barnebarnet Rosa var en stor glæde og fornøjelse i den sidste del af hans liv.