Med stor sorg har vi modtaget besked om, at Ulrik er gået bort efter kortere tids sygdom, blot 73 år gammel. Ulrik voksede op på Frederiksberg. Han blev uddannet fra Københavns Universitet i 1974 og tog sin speciallægeuddannelse »hinsidan«. Han var ansat på Medicinsk Afdeling, Roskilde, fra 1988 til 1990. Efter en kort afstikker vendte han tilbage som overlæge i 1991 og blev i afdelingen frem til sin pensionering i 2019. Med stor ihærdighed og dygtighed var han drivkraften bag udviklingen af lungemedicinen og allergologien på Roskilde. Han introducerede bl.a. den invasive lungemedicin foruden diverse lungefunktionsmålinger og stod for varetagelsen af den specialiserede allergologi. Ulrik beskrev sig selv som »alveolernes forkæmper«. Han var en formidabel kliniker med en enorm faglig viden inden for alle områder af lungemedicinen. Allergologien var dog hans hjertebarn, og på dette felt var han uovertruffen. Han delte gavmildt sin viden om »hvepserier« og andre allergologiske finurligheder med yngre såvel som ældre kolleger. Han formåede at gøre komplekse ting letforståelige på en begavet og sofistikeret facon. Han var humoristisk og veltalende, og det var aldrig kedeligt, når Ulrik underviste. Han havde altid tid til spørgsmål og faglig sparring, men til gengæld ikke megen tålmodighed med bureaukrati og pseudoarbejde, som fjernede fokus fra patientarbejdet. Ulrik havde blik for personaletrivsel og kammeratskab og var utrolig vellidt blandt øvrige faggrupper. Han var mentor, længe før det blev italesat i lægeverdenen.
Ulrik var et ægte renæssancemenneske med »højt til loftet«. Han havde en bred viden inden for historie, kunst og kultur, og når man var på kongres, kendte han altid en god café eller et godt museum. Han krydrede arbejdsdagen med festlige indslag, som når han hvert år på Cæsars dødsdag medbragte en buste af kejseren og delte lakridsbændler ud, »fordi beskidt arbejde giver sorte negle«. Hans venlige væsen og faglige tyngde gav ham naturligt patienttække, og hvis man skulle vikariere i hans ambulatorium, kunne man være sikker på, at de første minutter af konsultationen gik med at beklage, at man ikke var Ulrik!
Trods sin åbne, udadvendte facon og gavmilde væsen var Ulrik et privat menneske, som gik stille med dørene med den del af livet, som lå uden for afdelingen. Vores tanker går til Anne-Grete, børn, svigerbørn og børnebørn.
Æret være Ulriks minde.