Alle, der er så heldige at have kendt Nanna, ved, at hun var begavet, talentfuld og havde et lyst og optimistisk livssyn.
Opvæksten i en akademisk og musikalsk familie satte et stort præg på hendes liv. Faderen, professor Werner Trojaborg, beundrede hun for hans dygtighed og engagement, og han var et forbillede i hendes eget arbejde som læge. Fra moderen, Ruth Trojaborg, kom talentet og interessen for især klassisk musik, og Nanna var selv en dygtig musiker og mestrede både klaver og violin.
Nanna blev læge fra Københavns Universitet i 1984 og besluttede sig hurtigt for, at hun ville være speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme. Nanna var i en længere periode yderst engageret formand for yngre otologer, hvor hun tog initiativ til de overordentlig succesfulde uddannelsesweekender. Efter Nannas speciallægeanerkendelse i 1994 arbejdede hun hovedsageligt på Rigshospitalet som afdelingslæge. De seneste år var hendes relativt brede faglige interesse rettet mod hoved-hals-kirurgi, næse-bihule-kirurgi, foniatri, snorken og søvnapnø.
Det var en stor glæde for hende at være aktivt arbejdende læge indtil få måneder før sin død. Hun var utrolig glad for den fantastiske opbakning, hun fik fra sine kolleger på Rigshospitalet.
Selvom Nanna var en travl og engageret læge, var hendes vigtigste prioritet i livet hendes to drenge, hendes familie og vennekredsen.
Nanna spillede violin i orkester og nogle somre også på Askov Højskole. Her mødte hun Ulf Korman, og Nanna tog det store spring og flyttede til Malmø med Ulf, hvor de fik syv meget lykkelige år sammen.
Nanna var et livligt, næsten sprudlende menneske. Hun havde ordet i sin magt, hendes latter var både hyppig og høj, og hun blev nemt det naturlige midtpunkt. Nanna elskede fest og sammenkomst og samlede ofte selv familie og venner omkring sig.
I kampen mod ovariecancer udviste hun både mod, værdighed og en beundringsværdig ro. Når sygdommen tillod det, rejste Nanna og Ulf meget, ligesom samværet med hendes to drenge blev prioriteret højt.
Nannas alt for tidlige død berører os dybt, og savnet er stort, men vore tanker går til den nærmeste familie - forældrene, Ruth og Troja, hendes elskede Ulf og hendes to lige så elskede sønner, Frederik og Christoffer.
Ære være hendes minde.