28.2.1944-19.3.2003
Mogens Kjær døde den 19. marts 2003 efter langvarig sygdom. Mogens voksede op og blev uddannet i København og havde indtil 1989 sit faglige virke der. Han blev medicinsk kandidat i 1971 og speciallæge i onkologi i 1981. Han var besjælet af en stor nysgerrighed og entusiasme og fik herved en grundig uddannelse i alle fagets discipliner og fagområder. Hans videnskabelige interesse blev tidligt vakt og var vidtfavnende. Efterhånden samlede hovedinteressen sig om behandling af brystkræft og gastrointestinale tumorer, og det var primært for at varetage disse funktioner, at han i 1989 tiltrådte en overlægestilling ved den onkologiske afdeling i Aalborg.
Ved hans ankomst fik afdelingen et tiltrængt og nogen vil måske sige et gevaldigt friskt pust. Mogens Kjær kunne i sin adfærd forekomme såvel kontroversiel som vanskelig forståelig. Hans grundlæggende syn og krav til såvel patienter, kolleger som sig selv var præget af stringent skarphed i en søgen efter at »gøre de rigtige ting frem for bare at gøre ting rigtigt«. Han kunne virke utålmodig, men var i virkeligheden grundig. Han havde evnen til med en usædvanlig skarphed hurtigt at overskue en kompliceret situation. Selv om han med sin facon kunne vække anstød, har der altid været respekt om hans faglighed. Dette kom også hele afdelingen til gode. Han varetog med omhu og stor energi sit behandlings- og udviklingsansvar og etablerede herunder den Kliniske Forskningsenhed i Aalborg. I de ti år han var leder af denne, blev der gennemført en lang række videnskabelige undersøgelser. Afdelingen kom herved klart til syne som videnskabelig institution nationalt og internationalt. Han synliggjorde nødvendigheden af klinisk forskning som en forudsætning for god klinisk praksis, og driften af Forskningsenheden er nu en integreret del af afdelingens funktion.
I Dansk Selskab for Onkologi var Mogens Kjær en markant personlighed. Gennem mange år ydede han en utrættelig og inspirerende indsats i såvel bestyrelsen som i uddannelsesudvalget. Mogens var således med i det team, som udar- bejdede de første målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer for speciallægeuddannelsen i onkologi.
Mogens havde et klart blik for den kurative kræftbehandlings begrænsninger. Han beskæftigede sig derfor igennem en lang årrække klinisk og forskningsmæssigt med den palliative indsats. Ikke mindst gennem en stor uddannelsesaktivitet ydede han et betydende bidrag til, at dette fagområde nu omsider får den rette placering og prioritet.
Mogens Kjær var en offentlig person. Han var efterspurgt på grund af sin indsigt, men også fordi han kunne sige tingene skarpt og i nogle situationer ikke veg tilbage for at vedkende sig et særstandpunkt. Ofte påtog han sig på standens vegne at sige de ubehagelige ting så firkantet, at de kunne forstås. Dette har undertiden skabt uro, men har også medført en øget offentlig interesse for kræftpatienternes vilkår.
Den faglige stringens og den offentlige skarphed kunne udadtil overskygge humanisten Mogens Kjær. Han havde stor interesse og viden om kunst, arkitektur og musik og delte gerne sin viden med andre. Herudover var han var en god og loyal kollega, som altid var parat med råd og vejledning. I sociale sammenhænge leverede han gerne en veldisponeret tale eller et andet underholdende indlæg.
Mogens havde fra ungdommen en række kroniske lidelser, som desværre begrænsede ham fysisk og som for to år siden medførte, at han måtte fratræde sin stilling.
Han var om nogen københavner med stort K men fandt alligevel til sidst ro i sine for ham »landlige« omgivelser. Han udtrykte stor taknemmelighed for den omsorg og hjælp som sygehuset og andre ydede ham og familien i de sidste år. Hans død kom ikke overraskende. Mogens havde som i andre af livets forhold et nøgternt og meget konsekvent syn på egne livsomstændigheder. Det er meget svært især for hans nærmeste at forstå, at han forlod os i kærlighed og i hensynet til os.
Vi mindes en dannet og samtidig folkelig og progressiv kollega. Altid velklædt, altid med det uundværlige halstørklæde og med »jordemodertasken«, og ofte på vej ud i verden for at gøre sig selv eller andre klogere.
Vore tanker går til Alice, Sofie, Julie, Tina, Jacob, Peter og de fem børnebørn.
Torben Palshof, Hans von der Maase, Kristian Aabo, Dorrit Simonsen, Jesper Carl & Peter Vejby Hansen