27.7.1939-17.12.2009
Claus døde kort efter sin 70-års-fødselsdag efter længere tids sygdom.
Claus blev student fra Sorø Akademi i 1958 og cand.med. i sommeren 1966. I 1970 kom han til Rigshospitalet, hvor han indledte et samarbejde med Afdeling for Klinisk Mikrobiologi ved Københavns Universitet. Claus' initiativ førte bl.a. til undersøgelse af de bakteriologiske forhold i forbindelse med kronisk prostatitis og uretritis og senere i forbindelse med lever- og galdevejsinfektioner.
Claus' energi og flid gjorde ham selvskrevet til et kandidatstipendium ved Københavns Universitet, og han afrundede dette i 1977 med en disputats: »Bakterier i lever og galdeveje, specielt med henblik på anaerobe bakterier«, og i 1978 blev han speciallæge i kirurgi. Efter ansættelser på Frederiksberg Hospital og Herlev Hospital blev han atter ansat på Rigshospitalet, Afdeling C, som 1. reservelæge og klinisk lektor i 1980, medlem af redaktionskomiteen for Scandinavian Journal of Gastroenterology og modtager af Essexprisen samme år.
De næste tre år var han en engageret deltager i dyreeksperimentelle arbejder til belysning af postoperative infektioner og antibiotikaprofylakse ved kirurgiske indgreb. En række artikler og også et disputatsarbejde var han her med til at bringe til verden.
I 1983 valgte han til nogles overraskelse at blive praktiserende speciallæge.
Praksisovertagelsen blev tilbudt ham af overlæge John Lindenbergs familie, fordi de havde lært at sætte pris på Claus under hans ansættelse på Frederiksberg Hospital.
Claus var intelligent, flittig og en perfekt samarbejdspartner. Han var en ægte forskernatur. Tingene skulle gøres og gøres ordentligt. Dem, der ikke kunne følge med i den indstilling, gav han ikke meget for, og det kom han undertiden til at sige højt.
Han holdt os til ilden, hvis vi brændte lidt svagt, og han lærte nogle af os at skrive artikler. På Sofievej blev mange gode tanker fostret, omsat til virkelighed og ikke mindst til sidst publiceret.
På det personlige plan var Claus en charmerende, morsom og lattermild person, som vi kunne lide at være sammen med, og vi satte samtidig pris på hans kompromisløse stringens.
Vi er taknemmelige for at have kendt ham og arbejdet sammen med ham.